Under stærkt stigende udvikling er således "internationalismen". Denne har just gennem hele den tekniske udvikling af samkvemsmidler såsom: jernbaner, dampskibe og flyvemaskiner, telefon, telegraf og radio formindsket afstandene, så folkeslagene i de forskellige verdensdele er blevet "naboer", bor dør om dør, taler med hinanden, handler og udveksler varer, diskuterer fælles sympatier og antipatier osv. I form af store internationale handelskompagnier, ligaer af enhver art, fredsforeninger og forbund er de samlede stater eller nationer så meget knyttet sammen, at en enkelt stats underminering eller undergang umuligt kan finde sted, uden at dette vil blive en gene for alle de øvrige stater. Dette vil med andre ord sige, at internationalismen allerede er så udbredt eller fremtrædende, at nationerne rundt om på kloden hver især i virkeligheden ikke mere er isolerede, selvstændige stater, men provinser i et hele jordkloden omspændende internationalt verdensrige. Men dette rige har endnu en stor gene at overvinde, inden det er blevet fuldkomment, thi det er et rige, der er ganske uden regering eller øvrighed. Da regering og øvrighed er det samme som beskyttelse ved lov og ret, vil det jordiske internationale verdensrige således i dag være ganske blottet for lov og ret. Men et rige, der er blottet for lov og ret, repræsenterer altså ingen beskyttelse for de enkelte individer eller indbyggere. Disse må derfor selv forsvare sig, som de har styrke til. Resultatet bliver, at de stærkeste individer har magten. Men da de stærkeste individer ikke altid er de mest retfærdige eller moralske, men ofte de mest egoistiske, bliver det magten og ikke retten, der er den regerende faktor. Dette riges "indbyggere", hvilket altså vil sige nationerne eller staterne, kan derfor skalte og valte, alt eftersom de har magt til. Dette bevirker så igen, at en "indbygger" (nation) må være bevæbnet. Denne bevæbning ser vi i form af hær, flåde og flyvevåben. Alt efter som "indbyggeren" har et overlegent krigsberedskab, i samme grad har den magten og undertrykker og udnytter de andre "indbyggere" (nationer). Det jordiske internationale verdensriges "samfundsordning" befinder sig altså på et stadium, der er analogt med stenaldermenneskenes. Men ligesom udviklingen førte stenaldermenneskenes indbyrdes forhold frem til at udgøre civiliserede nationer, således vil udviklingen også føre nationernes indbyrdes forhold fra dette stenaldertrin frem til et intellektuelt, humant og absolut retfærdigt regeret verdensrige.