Hvad er så dette store facit? Ja, det er så enkelt og ligetil, at det allerede gennem årtusinder har været udtrykt i form af det guddommelige ord: "Alt er såre godt". Men da denne analyse ikke kan accepteres af de moderne generationer uden i form af videnskab, vil det altså være dennes udredning i intelligensmæssige, sammenhængende tankerækker, der vil blive det centrale i en ny skæbneopbyggelse, kulturoprejsning eller verdensgenløsning for menneskeheden. Men da en sådan logisk, sammenhængende tankerække ikke kan blive til uden i form af en afsløring af livets evige love, de levende væseners udødelighed, verdensaltets identitet som "et levende væsen", som "en virkelig Guddom", og det store bud "elsker hverandre" som kilden til livets harmoni, vil begæret efter den videnskabelige analyse af disse problemer således i virkeligheden udgøre den "religiøsitet", videnskabens, irreligiøsitetens og fritænkernes store hærskarer i dag ubevidst repræsenterer.
      Med hensyn til den moderne videnskab, da er den endnu langt fra videnskabeligt at kunne underbygge det store facit "alt er såre godt". Dens forskningsområde er endnu alt for begrænset eller lokalt til, at hele verdensplanen gennem dette kan beskues. Inden for dette område vil derfor intet i realiteten være absolut færdigt, men derimod kun udgøre lokaliteter eller led i den store, altomfattende plan, på hvilken hele verdensaltets sammensætning og de levende væseners evne til at opleve livet er baseret. Men når videnskaben endnu ikke kan se uden for nævnte begrænsning og derfor ikke kan se verdensplanen, kan den heller ikke se detaljerne inden for sit eget forskningsområde som led i denne plan, men må betragte disse som selvstændige, som færdige. Men at bedømme ufærdige ting som færdige må absolut afføde en falsk forestilling. Da en falsk forestilling udgør kontrasten til virkeligheden, vil videnskaben på sit nuværende trin således nødvendigvis komme til det ræsonnement, at "alt – ikke er såre godt". Da dette ræsonnement er en modsætning til det absolutte faktum eller den evige sandhed, der kun kan udtrykkes gennem det guddommelige ord: "Alt er såre godt", lever menneskeheden i dag således i stor udstrækning på en illusion. Den tror inden for sit nuværende sanseområde at kunne bedømme alt, at kunne analysere alt, medens virkeligheden er den, at på de jordiske kontinenter er der absolut intet, der er det, det for de fysiske sanser ser ud til at være. Men at leve på en illusion må naturligvis føre til en modsætning til livets mening, hvilket vil sige til lidelse i stedet for til salighed. Og vi er her kommet til grundårsagen til den jordiske menneskeheds lidelsestilstande eller mørke skæbne.
      Kan menneskeheden da komme til at se verdensplanen og bringes til at handle i overensstemmelse med denne og derved komme i harmoni med livet? Ja, den er i absolut forstand på vej til det. Den "religiøsitet", der fordrer livets facit underbygget med en logisk, sammenhængende tankerække, acceptabel for en udviklet intelligens og følelse, har allerede ført videnskaben og dermed menneskeheden til den fysiske verdens grænse.