Menneskehedens skæbne
Kapitel 7
Når man bliver ét med livet
Ved en intelligensfortolkning af livets mysterium må derimod forstås en fortolkning, der spiller på
analyser af individets oplevede erfaringer og kendsgerninger såvel på følelsens som på fornuftens område.
En sådan form for fortolkning kan naturligvis virke kold.
Men det er kun på begynderstadiet, hvor individet endnu kun er ved analyserne af de primitive materielle eller fysiske foreteelser.
Efterhånden som dets intelligensevne udvikler sig mere og mere, således at det når frem til at blive herre over analyserne af de store og evige realiteter, på hvilke hele verdensaltet og den samlede individordning i tilværelsen er baseret, begynder det også gennem intelligensfortolkningen at opleve Guds nærhed.
Men da er det ikke en blind, der beføler noget, han ikke ser.
Da er det et væsen, der skuer de evige fakta i selve livets klare dagslys som bevidste kendsgerninger.
Da udgør det en gudesøn, der i oplevelserne af de store analyser tænker den almægtige Faders tanker efter og er blevet ét med vejen, sandheden og livet.
Alle mennesker på jorden er således absolut uden undtagelse aspiranter til dette høje stadium i udviklingen.
De stiler alle mod dette mål, både de religiøse og de såkaldte "irreligiøse".
For at nå nævnte stadium, må intelligensreligiøsiteten sluttelig passeres.
Først da kan verdensplanen blive åbenbaret i fuldt lys for individet.