Da en hvilken som helst form for oplevelse eksisterer som identisk med reaktionen af en vekselvirkning mellem to former for energi, nemlig det pågældende væsens egen energi og dets omgivelsers energi, og energi igen i absolut forstand er det samme som stof eller materie, bliver alle eksisterende oplevelser i virkeligheden baseret på materie og er således materielle. Når det ikke er almindeligt at opfatte det således, skyldes det den omstændighed, at materien fremtræder i grader af forskellig tæthed og med forskellige egenskaber. Da det jordiske menneskes sanser hovedsageligt kun er bygget til at reagere over for vekselvirkningen mellem de tætteste grader, bliver de øvrige og mere fortyndede grader af energi ligesom mere og mere luftformige for til sidst at blive helt usynlige, alt eftersom de når udenfor det jordiske menneskes sanseområde. Men dette forandrer jo ikke kendsgerningen, at disse grader af energier alligevel eksisterer. Og i den daglige tilværelse skelner man derfor også mellem de synlige og usynlige energier.
      De fortættede energier kalder man "fysisk materie", og de luftformige for "ånd", ligesom området for den førstnævnte energi udtrykkes som "den fysiske verden", og området for den sidstnævnte erkendes som "den åndelige verden". Denne sidstnævnte verden er således også materiel om end af forfinede energier eller materier.
      De samlede stoffer i verden eller den samlede verdensenergi viser sig for det okkulte syn som fremtrædende i syv forskellige grundarter, hvoraf de seks virker direkte på de tilsvarende sanser hos de levende væsener, hver med sin særlige egenskab. Hvad forstår man ved sanser? Sanser vil være at udtrykke som de realiteter, gennem hvilke vekselvirkningen mellem det levende væsens energi og dets omgivelsers energi kan komme til udløsning. Og det er reaktionen af denne vekselvirkning, der bliver til "livets oplevelse" for det pågældende væsen. Hvilken art af reaktioner og dermed hvilken art af oplevelse af livet det samme væsen befinder sig i, vil altså være afhængig af, hvilken art af grundenergierne dets sanser er bygget til.
      I henhold til de seks grundarter for energi bliver der tilsvarende seks forskellige former for vekselvirkning mellem det levende væsens egen energi og dets omgivelsers energi, hvilket nødvendigvis må have til følge seks forskellige generalformer for oplevelse af livet. Disse seks generalformer oplever individet ikke samtidigt, men derimod kun én ad gangen. Det levende væsen har således en periode, hvor dets oplevelse af livet befordres af reaktionerne fra den første grundenergi. Når denne befordring har kulmineret, begynder dets oplevelse af livet at befordres af reaktionerne af den næste og således fremdeles, indtil den sjette grundenergi er nået. Da begynder dets oplevelse af livet igen at befordres af den første grundenergi, men i en højere eller fuldkomnere form end den forudgående gang, således at individet stadigt får fornemmelsen af at bevæge sig mod højere og højere former for tilværelse. Det er denne bevægelse, vi udtrykker under begrebet "udvikling".