Artikel:  (1-2)        Kap.:  (1-15)      
      Avanceret søgning
10. KAPITEL
Væsenets livsopfattelse er dets skæbnekompas
Som De tidligere er blevet bekendt med, foregår al vor oplevelse af livet igennem vore sanser. Denne oplevelse udgør, som jeg også før nævnte, en reaktion imellem den fra vort indre udadgående og den udefra indadgående kraft. Den første kraft er det samme som vor vilje, udløsningen af vore begær, ønsker eller hensigter. Den anden kraft udgør alle fra naturen, fra vore omgivelser, fra vore medvæsener imod vort selv, mod vor organisme udløste påvirkninger. Disse to former for kræfter mødes altså i vor bevidsthed. Ved deres møde opstår den reaktion, der får vore tanker til at cirkulere, og vore sanser til at vibrere og vore nerver til at registrere smerte eller velvære. Og den samlede proces udgør altså vor oplevelse af livet el ler det samme som det, vi udtrykker som vor skæbne. Hele denne cirkulation af energi i væsenet kan af dette kun fornemmes enten som "smerte" eller "velvære". Ligegyldigt hvilke oplevelser, hvilke tanker eller hvilke fornemmelser individet så end måtte opleve, vil de umuligt kunne eksistere uden i større eller mindre grad at repræsentere den ene eller den anden af nævnte to kontraster. Enhver manifestation, handling eller oplevelse, der registreres af individets sanser, vil således udelukkende tilhøre et eller andet trin på skalaen mellem smerte og velvære. Oplevelsen kan repræsentere et trin, der i overvældende grad er på velværekontrastens side, og individet føler sig glad. Dets skæbne udtrykkes som lykkelig. Men oplevelsen kan også i overvældende grad være på smertekontrastens side, og væsenet føler da sorg og livslede og opfatter da sin skæbne som ulykkelig. Imellem disse to kontrasters yderpunkter: smerte og velvære, jonglerer individet med sin skæbne eller oplevelse af livet. Det styrer enten imod smertekontrasten eller imod velværekontrasten. Roret i denne kurs er dets vilje, mens dets opfattelse af livet eller tilværelsen er dets kompas. Da opnåelsen af velværekontrasten, hvilket vil sige opnåelsen af det normale legemlige og sjælelige velvære, således udelukkende er baseret på dette "kompas" eller væsenets opfattelse af livet, vil hele dets skæbneopbygning i retning af velvære således stå og falde med denne dets opfattelse. Hvis det har en korrekt eller absolut sand opfattelse af livet og tilværelsen omkring sig, dets medvæsener, dyr og mennesker og for øvrigt af alt, hvad der kommer ind under begrebet "naturen", så vil det i enhver situation se den rette sammenhæng imellem sig selv og situationens årsager. Dets "kompas" vil da her virke absolut korrekt. Men hvis det ikke har denne absolut sande opfattelse af livet eller tilværelsen, vil det umuligt kunne se klart i de givne situationer. Herfra er dog i nogen grad undtaget planter og dyr med deres endnu fuldkomne instinkt. Men jordmennesket må i nævnte situationer handle i blinde. Det er nødsaget til at handle efter en viden, det ikke har. Dets "kompas" bliver her misvisende, og væsenet bliver i tilsvarende grad sat ud af den kurs, der fører imod det sande velvære: en lykkelig skæbne eller tilværelse, der kulminerer i den fuldkomne oplevelse af livet, der er udtrykt som "himmeriges rige". Dets kurs går nu imod farefulde mentale og fysiske klipper og skær. I lasternes, udskejelsernes, hadets og vredens brænding får det undertiden knust eller sønderslået mangt et jordliv. Det er invaliditeten heraf, vi udtrykker som en ulykkelig skæbne eller som det eneste, der kan eksistere som den modsætning til "himmeriges rige", vi udtrykker som "helvede".


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.