Kosmisk bevidsthed
Artiklen: Kosmisk bevidsthed
3. KAPITEL
Instinktet er rester af fortidig "kosmisk bevidsthed"
Går vi derimod tilbage i udviklingen, ser vi, at tidligere mennesker i materiel henseende var mere primitive, men i deres forhold til naturen eller Guddommen repræsenterede disse endnu i stor udstrækning rester af en fortidig "kosmisk bevidsthed".
Sådanne væsener kan absolut ikke forestille sig, at der ikke skulle være et levende Forsyn, en Guddom eller Guddomme bag ved alle naturens forskellige foreteelser.
De ser således bag ved tordenens rullen, bag stormens vældige magt, bag havets brænding såvel som i vulkaner, klipper og bjerge eller bag kometer, sol og stjerner herskende overnaturlige ånder.
Det er dem ufatteligt, at nævnte realiteter skulle være tilfældige, livløse eller døde foreteelser.
Disse væsener lever således i en større kontakt med Forsynet end det materialistiske kulturmenneske, der hverken tror eller kan fatte et Forsyn.
At naturmennesket ikke mere kan gøre sig dette Forsyn begribeligt i virkeligt videnskabelige eller intelligensmæssige tankearter er naturligvis en selvfølge.
Denne evne er jo forlængst på grund af den stedfindende "indvikling", den er underkastet, sat ud af funktion.
Dets opfattelse af Forsynet bag ved alle ting, kan det kun fornemme igennem sit instinkt.
Dets religiøse opfattelser giver sig kun udslag i instinktmæssige anelser og foreteelser.
Og de fortidige rester af "kosmisk bevidsthed" bliver således her synlige som identiske med det, vi i det daglige liv kalder instinktet.
Går vi længere tilbage i udviklingen og ser på de væsener, vi kalder dyr, ser vi, at dette instinkt er endnu mere dominerende eller førende i væsenernes bevidsthed.
Det er dette instinkt eller denne degenererende "kosmiske bevidsthed", der på mangfoldige måder leder disse væsener i felter, hvor de på det fysiske plan endnu ikke kan have tilegnet sig nogen ligefrem videnskabelig vågen dagsbevidst indsigt.
Hvad mener De om den lille kylling, der begynder at skrabe efter korn eller kerner straks efter, at den er kommet ud af ægget, eller trækfuglenes sikre flugt tusinder af mile omkring kloden til de attråede mål?
Kan et menneske gøre det?
Må det ikke først tilegne sig denne evne ved møjsommeligt studium for derefter at afstive den ved hjælp af kompas eller andre instrumenter, mål og beregninger?
Går vi endnu længere tilbage i udviklingen og ser på de livsformer, vi udtrykker som "planter", ser vi, at disse totalt domineres af instinktet eller en degenererende "kosmisk bevidsthed".
Mens de andre nævnte væsensarter, jordmenneskene og dyrene, havde en begyndende vågnende dagsbevidsthed side om side med deres instinkt eller døende "kosmiske bevidsthed", er plantevæsenernes fysiske liv derimod udelukkende baseret på deres instinkt.
De har endnu ikke nogen dagsbevidsthed på det fysiske plan.
Men samme væsen er alligevel igennem en forudgående mineraltilværelse nået ind på det fysiske plan.
Det er igennem et indre begær efterhånden blevet så indviklet i den fysiske materie, at det har fået en fysisk organisme, igennem hvilken der kan begynde at opstå reaktioner af påvirkningerne fra den ydre fysiske natur.
Og det er igennem disse reaktioner, at væsenet får større og større evne til at manifestere tiltrækning og begær imod den fysiske materie, i hvilken det altså bliver mere og mere "indviklet", bliver til dyr og derefter til jordmenneske, i hvilken tilværelsesform samme tiltrækning når sin kulmination i det dræbende, myrdende og hadende individ.