Juleevangeliet
3. kapitel
Hvorfor det religiøse princip i vore dage kun er en biting, medens de rent materialistiske analyser, mål og vægt opfattes som hovedtingen i væsenernes liv
I vore dage er det anderledes.
Troen har ikke mere den magt, den havde i fortiden.
I dag er der mange væsener, der ikke mere kan føres af den guddommelige suggestion, hvilket altså vil sige, at de ikke mere kan "tro".
For dem er det religiøse princip og deres daglige liv blevet til to ting.
Og af disse to ting er det daglige liv blevet hovedtingen, medens det religiøse princip kun er en biting, hvis det da ikke helt er gået ud af sagaen.
Man forstår derfor, at disse væseners mentale hunger ikke mere kan tilfredsstilles ved hverken kongens, ypperstepræstens eller nogen anden vismands tale.
Ja, i dag er kongen jo slet ikke "konge" i den betydning, som vi i det foranstående har skildret.
Han er i dag kun en hendøende skygge, en mental ruin af kongeprincippets fortidige, eneherskende, guddommelige værdighed.
Væsenerne holder sig derfor kun til, hvad de kan opfatte som konkrete foreteelser.
Og da deres intellektualitet endnu kun spænder over rent materielle kendsgerninger, som de er i stand til at opleve, vil alt, hvad der således forekommer udenfor denne oplevelsesevne, kun være noget uvirkeligt, være andre væseners opdigt, fantasi eller forestillinger.
Og da de nu har mistet evnen til at "tro", klamrer de sig udelukkende til de materielle facitter indenfor deres forstandsevnes begrænsning.
For sådanne væsener betyder data, mål, vægt, volumen, hastigheder, bølger, vibrationer, kemiske formler etc. så at sige alt.
De skal bruge disse foreteelser, idet de er nødvendige i opbyggelsen af enhver form for intelligensmæssige eller logiske tankerækker, der igen er det samme som analyser.