At denne fødsel er en historisk begivenhed for alle væsener, der har den dybere kosmiske indsigt i livet og tilværelsen, har ikke nær så stor betydning som den omstændighed, at begivenheden med alle dens detaljer er udtryk for eller er et billede af en almengældende begivenhed. Det er dette, der er evangeliets mystik. Juleevangeliet er således for den, der har evne til at overse begivenheden fra et kosmisk synspunkt, ikke blot en fysisk eller historisk tildragelse eller kendsgerning, hvad Jesu fødsel og mentale struktur angår, men det udgør også åbenbaringen af eller er et symbol over hvert eneste jordmenneskes kosmiske skæbne. Jesu skæbne, således som den former sig i evangeliet, er alle menneskers skæbne. Det er denne beretningens dobbeltside, der gør den til et evangelium. Hvis ikke begivenheden havde netop en sådan form, ville fortællingen om den aldrig kunne være blevet andet end allerhøjest en beretning om en fysisk begivenhed, der engang fandt sted. Jordmenneskeheden ville ikke have fået noget juleevangelium, men allerhøjst kun nogle historiske data, der kunne være af arkæologisk interesse, hvis de da overhovedet var nået frem til efterverdenen.
      Det, der har gjort juleevangeliet udødeligt, er altså dets identitet med et almengældende princip. Det er dets væren ét med den skæbne, som alle jordmennesker uden undtagelse repræsenterer og må gennemgå for at blive fuldkomne mennesker. Uden denne fuldkommenhed ville der aldrig nogen sinde blive "fred på jorden". Og jordmenneskene ville dermed være udelukket fra at opleve den "velbehagelighed", der er juleevangeliets største forjættelse.
      Det, der gør den overleverede julebegivenhed til et evangelium, er i sidste instans ikke selve Jesu fysiske fødsel, men derimod den omstændighed, at nævnte fødsel udtrykker jordmenneskets "kosmiske fødsel". Man må således her forstå, at ethvert jordisk menneske jo i sig selv kosmisk set er en "gudesøn", der i øjeblikket er ved at "fødes". Det er rigtigt, at denne "fødsel" strækker sig over en hel del jordliv, men det forandrer ikke princippet. I den historiske beretning om Jesu fødsel udtrykkes det, at denne fødsel fandt sted under de mest primitive forhold, ja, foregik i en stald, hvor det lille nyfødte barn blev lagt i en krybbe. Midt i stanken fra ekskrementerne og uddunstningerne fra dyrene og mere eller mindre omgivet af mørke, snavs og støv fødtes verdens fuldkomneste mentalitet. Men blev denne fødsel ikke et genialt symbol på eller billede af jordmenneskets "kosmiske fødsel"?