Igennem en verdensgenløsers mund gav Gud menneskene sin velsignelse i form af en verdensgenløsning, hvilket vil sige: en befrielse eller vej ud af mørket, ud af uvidenhedens, brutalitetens, krigens og lidelsernes, sorgens og hadets vælde. Den guddommelige vej til lyset er anlagt i form af det strålevæld af lysende beretninger om de evige kærlighedslove for liv og væremåde, Gud åbenbarede igennem verdensgenløserens røst på bjergskråningen ved den galilæiske sø. Denne Guddommens åbenbaring af lysets vej bliver stadig fornyet og udstråler med større og større glans Guds evige ånd, alt eftersom menneskene udvikler sig og kan tåle mere og mere af det guddommelige lys. Det åbenbarede foredrag, den såkaldte "Jesu bjergprædiken", var intet mindre end den evige sandhed i et sådant lys, at den gjorde sit ophav til "vejen, sandheden og livet". Det var ikke så mærkeligt, at verdensgenløseren Jesus af Nazareth kunne sige om sig selv: "Jeg og Faderen, vi er ét". Det var jo derfor, han blev jordens frelser og var inkarnationen af Guds primære bevidsthed, den evige sandhed eller livsmysteriets løsning. Han var således en fuldt kvalificeret vejleder og fører for alle andre, der vil vandre ad lysets eller fredens vej.