Hvad er det, der giver verdensgenløseren den store åndelige autoritet? Det er hans kosmiske bevidsthed, hans permanente besjæling af den hellige ånd, der netop er det samme som Guds bevidsthed. Det var i kraft heraf, at Jesus var "et med Faderen". Hvordan skulle et væsen med en sådan bevidsthed og et sådant forhold til Gud kunne være uden en altovervindende autoritet? Hvordan skulle et sådant væsens ord være urokkelige ikke blot igennem årtusinder, men igennem selve evigheden, hvis ikke de var evige sandheder? Taler de ikke til millioner af mennesker verden over den dag i dag? Udgør de ikke netop koncentrerede kosmiske facitter, der rummer selve livsmysteriets løsning? Er det ikke Kristi ord og ånd, der hver midvinter sætter gigantiske kærlighedskræfter i gang hen over jorden i form af juleglædens indtog i ethvert hjem, i enhver borg, i enhver hytte. Og lyste hans varmende kærlighed ikke tilgivelse ned fra korset til hans hånende og bagtalende mordere? Og lød den evige sætning ikke igennem rummet: "Fader forlad dem, thi de vide ikke, hvad de gøre"? Var det ikke netop den verdensfrelsende vej til den virkelige, absolutte fred, vejen til det evige lys, han her åbenbarede i sin egen væremåde for verden? Var det ikke netop denne hans egen verdensfrelsende væremåde, der her stadfæstede hans totale opfyldelse af kærlighedsloven som "mennesket i Guds billede efter hans lignelse"? Det er ikke så mærkeligt, at han med stor autoritet kunne sige om sig selv: "Jeg er opstandelsen og livet, hver den som tror på mig skal leve, om han end dør". Hvem kan med sandhed sige disse ord andet end det menneske, der netop ligesom verdensgenløseren var inkarnationen af Guds væremåde eller den evige sandhed?