Ud af mørket
Artiklen: Ud af mørket
15. KAPITEL
Forskellen på åndsvidenskaben og dogmerne
Åndsvidenskaben afviger altså fra alle hidtidige beretninger om den psykiske eller kosmiske side ved livet derved, at disse kun er åbenbarede som dogmer, hypoteser eller overleverede opfattelser, der kun er skabt som trosobjekter – ikke som vidensobjekter, medens åndsvidenskabens derimod netop er konkrete og for intelligensen acceptable kosmiske oplysninger, der ved sin logiske udredning er gjort til kendsgerninger for den intellektuelle forsker. Med åndsvidenskaben kommer forskeren til at leve på kendsgerninger og dermed på virkelighed eller sandhed, medens væsenet på dogmerne, hypoteserne eller postulaterne kun kommer til at leve på tro eller formodninger. Trosobjekter, formodninger og postulater kan ikke udelukke tvivl. De rummer altid mulighed for at kunne være fejlagtige. Kendsgerninger derimod kan ikke skabe tvivl. Her lever mennesket ikke på formodninger eller eventualiteter, men på den rene, ufejlbarlige virkelighed. Og kun denne rene virkelighed kan blive til fælles livsopfattelse for alverdens mennesker. For kendsgerninger må alle bøje sig, men ikke for trosobjekter eller hypoteser. Så længe man lever på hypoteser og formodninger, vil der altid være højst forskellige opfattelser og forskellige grader af mangel på tillid. Alle kan ikke være lige forvisset om hypotesernes virkelighed. Dette har dannet grundlaget for alle de mange religiøse sektdannelser, der forekommer inden for den samme religion. Noget sådant vil umuligt kunne finde sted der, hvor kendsgerningerne er blevet et livsfundament. Gennem åndsvidenskaben vil menneskene således blive til én hjord og én hyrde hvilket vil sige: en i fælles erkendelse af den absolutte sandhed og moral, Guddom og verdensbillede forenet menneskehed.