Reinkarnationsprincippet
Artiklen: Reinkarnationsprincippet
4. KAPITEL
Total og partiel organismeudskiftning
Når organismeforvandlingen, genfødsels- eller reinkarnationsprincippet således er underkastet udvikling, må der være et mål for denne udvikling, og det er at gøre udskiftningen mere og mere umærkelig. Jordmenneskene og de med dem beslægtede kategorier af væsener har altså nået dette mål til fuldkommenhed inden for et enkelt jordliv. Ja, de har nået det så fuldkomment, at mennesket slet ikke mærker sin organismeudskiftning og benægter reinkarnationen. De lægger nu kun mærke til udskiftningsprocessen der, hvor den endnu ikke er fuldkommen og kaldes døden. Her har de endnu ikke formået at skabe en partiel organismeudskiftning, men er underkastet den totale organismeudskiftning, og fordi de kun er vant til en "partiel død", tror de, at den totale organismeudskiftning er ensbetydende med en "total død". Men det er kun en kort tid, at mennesket vil befinde sig i en sådan tro af mangel på kendskab til livets evige love; mange søgende mennesker er allerede begyndt at finde frem mod en løsning af dødens gåde.
      Men det er ikke livets mening, at menneskene skal beskæftige sig med "døden" og "den åndelige verden" på et mystisk plan, det skal blive dagklar videnskab, og mennesket skal med tiden blive i stand til med sin viden og sin skabeevne at overvinde døden.
      Det er Forsynets eller Guddommens vilje, at det levende væsen skal nå frem til gennem en lang periode i udviklingsspiralen at kunne opleve sin evige tilværelse uden de organismeafbrydelser, som må finde sted i en udviklingsspirals planterige og dyrerige. Det vil altså sige, at en sådan umærkelig organismeudskiftning, som det jordiske menneske er nået frem til at beherske inden for et enkelt jordliv, engang i fremtiden også vil beherskes af samme væsen, når det glider fra den fysiske tilstand over til den stråleformige.
      Det er i virkeligheden begrebet "opstandelse", der med tiden skal blive en realitet for det jordiske menneske, som, når det er nået frem til et sådant udviklingstrin, hvor det med sin viljekraft behersker materien, ikke mere kan betegnes som et "jordmenneske", men som et "rigtigt menneske", et "menneske i Guds billede".
      I mine kosmiske analyser og symboler kan jeg påvise, hvor i udviklingsspiralen dette mål vil blive til virkelighed. I den sidste del af spiralens tredie rige, det rigtige menneskerige, vil en sådan fuldkommen tilværelse begynde at blive en kendsgerning. Da skal væsenets overgang mellem den fysiske og åndelige livsoplevelse ikke mere hæmmes af nogen "dødsproces", overgangen vil blive lige så fuldkommen, som overgangen fra barndom til ungdom og fra ungdom til manddom og fra manddom til alderdom er det i dag for det jordiske menneske.