Verdensreligion og verdenspolitik
Artiklen: Jordmenneskets skæbneårsag
5. KAPITEL
Vi er selv vor egen skæbneårsag
Men de spæde børn, som allerede i kraft af medfødte sygdomme eller et ukærligt miljø er inde i en mørk skæbneudløsning, hvordan har de pådraget sig disse lidelser? Svaret på alle de spørgsmål, der naturligt opstår, når man tænker på sin egen og andre menneskers skæbne, ligger gemt i religionerne. Hos hinduer og buddhister hedder det karma og reinkarnation, i kristendommen hedder det "som du sår, skal du høste", og "uden nogen bliver født på ny, kan han ikke se Guds rige".
      Det er samme sandhed udtrykt på forskellig måde, at intet levende væsen skabes af ingenting, men forvandles gennem udvikling fra en primitiv til en højere tilstand, hvor det kan "se Guds rige", fordi det med sin næstekærlighed bliver ét med dette rige.
      Næstekærligheden har mennesket udviklet i sit sind gennem mange liv; det må prøve at være lykkelig og ulykkelig, at være et menneske, der har magt, og et menneske som ingen regner for noget, indtil det har magt over sit eget sind og er hævet over andres ros og dadel. Intet menneske kommer til at lide mere end noget andet menneske, når vi ser det i et perspektiv, der strækker sig over mange liv.
      Intet menneske kan lide uret, og intet kan gøre uret, fordi de alle høster, som de har sået. Derfor er der heller ikke noget af det, vi oplever af ubehageligheder, der er de andres skyld. Ingen anden tager vore onde gerninger på sig, men heller ingen anden end vi selv er skyld i alt, hvad der møder os som skæbne.
      Vi er selv vor skæbneårsag og har mulighed for, gennem de handlinger vi sår i dag, at høste en lysere og lykkeligere skæbne i fremtiden, hvis vi tager vort "kors" og følger Kristus ved ikke at hade og hævne, men tilgive og skabe fred. Den Guddom, hvori vi lever, og hvis "hellige ånd" strømmer gennem universet fra elektroner til mælkeveje, er kærlighed.
      Alle universets kræfter eller energier er udelukkende til for at være til gavn for levende væsener. Der hvor vi opfatter dem som "det onde", er de i virkeligheden det ubehagelige gode, som bibringer os de erfaringer, der afholder os fra at være redskaber for lignende kræfter over for vor næste. Med en sådan indstilling vil mennesket efterhånden blive et guddommeligt redskab for de kræfter, der skal forvandle jorden til en fredens verden. (Bearbejdet af Mogens Møller)