Verdensreligion og verdenspolitik
Artiklen: Verdensreligion og verdenspolitik
4. KAPITEL
Hvad dommedagsepoken betyder
Hvad betyder så denne dommedagsepoke, som verden her i det tyvende århundredes krige og revolutioner er blevet vidne til? Hvad var det for rædsler, vi blev vidne til i den anden verdenskrigs brutale erobringstogter, koncentrationslejre med deres tortur- og gaskamre, sultedød og andre kulminerende rædselsprocesser og raceforfølgelse, som man påførte værgeløse mennesker, børn såvel som voksne, gamle såvel som unge? Var hele denne dommedagsepoke ikke en total ignorering af alle kosmiske, kristne idealer? Var det ikke praktiseringen af en kulminerende overtrædelse af de samme guddommelige idealer? Det var en verden af kulminerende "antikristendom", der her i det tyvende århundrede lyslevende blev åbenbaret for jordens mennesker. Det var en demonstration i materie, kød og blod af, hvorledes det går til i en verden af højintelligente mennesker, der ikke bruger deres begavelse til at opfylde de kristne idealer således, som det blev direkte påbudt fra verdensgenløserens mund, men derimod ligefrem bruger deres begavelse til at skabe en kulminerende overtrædelsestilstand af netop disse livets højeste kosmiske idealer. Uden overholdelse af disse idealer kan intet som helst væsen komme til at opleve det absolut virkelige liv, der er det samme som den evige fred og den heraf følgende lykke og salighed.
      Hvorfor kunne de kristne verdensidealer ikke bevirke, at menneskene ikke kom ud i denne antikristendom, denne dommedagstilstand eller dette helvede? Nej, det kunne de ikke, og det ses også tydeligt, at det aldrig har været deres formål at forhindre denne vort århundredes dommedagsepoke eller antikristendom.
      Det er rigtigt, at de kristne idealer blev givet menneskene for snart to tusinde år siden, men ligesom den fysiske eller materielle verden umuligt kan blive frugtbar ved det bare solskin, således kan menneskehedens mentale eller åndelige kontinent lige så lidt blive frugtbart og levende ved det bare mentale eller åndelige solskin. Det bare solskin skaber kontinenterne om til ørkener. Ligesom den fysiske jordbund må være forsynet med næringsstoffer og vand for i forbindelse med solens varme og lys at kunne give et frugtbart plante-, dyre- og menneskeliv, således må også menneskehedens mentale eller åndelige jordbund udstyres med vand og næringsstoffer i forbindelse med det mentale eller åndelige solskin, hvilket vil sige den allerhøjeste visdom eller kosmisk videnskab for at kunne udfolde den totalt fuldkomne vækst og frodighed, som udgør kosmisk bevidsthed og gør sit ophav til det fuldkomne "menneske i Guds billede efter hans lignelse".
      Menneskenes mentalitet kan således ikke forandres ved en blot og bar vejledning. For at en vejledning overhovedet kan betyde noget i et væsens væremåde, må det i forvejen have oplevet et vist område af erfaringer i det pågældende felt. Og det er de spørgsmål, der kan opstå i et sådant erfaringsfelt, væsenet kan få besvaret igennem vejledning. Med hensyn til at kunne acceptere verdensgenløserens høje næstekærlighedsidealer havde menneskeheden ikke det område af erfaringer, der kunne gøre den totalt modtagelig for de nævnte idealer. Og det er dette område af erfaringer, menneskeheden netop oplever igennem sine lidelser, der er nået frem til kulmination i form af dommedagsepoken. Alle de lidelser, menneskene allerede har gennemgået og de lidelser, der endnu er tilbage for dem at opleve, vil afføde i dem den humanitetsevne, der vil gøre kristusidealerne eller livets højeste kosmiske analyser aktuelle.