Verdensreligion og verdenspolitik
Artiklen: Hvorfor skal man tilgive sin næste?
2. KAPITEL
Love med tilbagevirkende kraft
Vi har set, hvorledes man efter krigen atter indførte dødsstraffen. Men det var ikke nok hermed. Man lavede også en lov, efter hvilken man kunne straffe for handlinger, der var begået i fortiden, hvor disse handlinger altså var juridisk lovlige. Kan man tænke sig en større underminering af tilliden til og trygheden ved den juridiske retfærdighed? Hvem kan føle sig trygge her, når det, myndighederne i dag erklærer juridisk lovligt, om kommende år af de samme myndigheder med tilbagevirkende kraft kan blive erklæret for ulovligt? Kan en mere tåbelig, forvirrende og uretfærdig retspraksis manifesteres?
      Efter denne retspraksis kan borgere, der vitterligt aldrig har begået én eneste overtrædelse af noget juridisk forbud, ikke desto mindre pludselig blive erklæret for lovovertrædere og dermed indrulleret i "forbrydernes" rækker, fordi myndighederne først nu bagefter er kommet i tanke om, at visse af de handlinger, de ikke har forbudt, i virkeligheden er forbryderiske og burde have været forbudt.
      Denne grove forsinkelse af lovopbygningen kan absolut kun skyldes en alt for lille og snegleagtig langsom tankevirksomhed og iagttagelsesevne hos de lovgivende myndigheder. Men det kommer man altså nemt udenom. Man simpelt hen fængsler og straffer borgerne for overtrædelse af de love, som myndighederne på det givne tidspunkt grundet deres manglende intellektualitet eller forsinkede indsigt i de pågældende situationer endnu ikke anede nødvendigheden af og derfor slet ikke havde tænkt på at give. Men at straffe mennesker for overtrædelse af love, der ikke eksisterer, kan kun være forbryderisk. Love der ikke eksisterer, kan umuligt overtrædes. Myndighederne straffer altså borgerne for overtrædelse af love, som de samme myndigheder på grund af manglende intellektuelle kvalifikationer på det tidspunkt, "overtrædelsen" fandt sted, endnu ikke havde givet. Hvis der skal være tale om straf her, må det da udelukkende være lovgivningsmyndighederne, der er hjemfaldne til straf for den døds- eller straffefælde, de således har sat op for den sagesløse borger, der i god tro kun gør, hvad der er juridisk lovligt, og så alligevel ad åre kan blive udsat for at blive stemplet som forbryder og hjemfalden til straf.