Men til hvem eller hvad skal man da have tillid? Hvem kan man stole på? Kan det ene folk stole på det andet? Kan det ene politiske parti stole på det andet? Nej og atter nej. Absolut ingen af disse foreteelser, hverken lande, folk eller partier kan være værdige garantier for den tillid, der afføder den absolutte fred. De vil alle bekæmpe hinanden, idet det i virkeligheden slet ikke er freden, de kæmper for, men derimod et udvidet egoistisk albuerum og opretholder dermed den dommedagspolitik, der hedder "alles krig imod alle". De afslører dermed deres totale åndelige død eller uvidenhed. Og ingen som helst repræsentation af uvidenhed med alle dens forgreninger i dumhed, fejltagelser og skuffelser kan være noget fundament for tillid. Enhver, der hylder og tilbeder dumheden eller uvidenheden, hvad enten den repræsenteres i form af ydre guld og glans, i form af massesuggestion, massetilbedelse af den eller den, det eller det, må selvfølgelig komme til kort. Dumheden eller uvidenheden er lige farlig, hvad enten den forkyndes af en forbryder eller helgen, hvad enten den doceres af en konge eller stodder, hvad enten den danner grundlaget for en regering eller for en sekt, hvad enten den er et religiøst dogme eller et moderne politisk postulat. Det er her, menneskene bestemmer deres skæbne. De er alle udsat for uvidenhedens eller dumhedens kolossale magt overalt i det daglige liv. Uvidenheden har sæde i ægteskabets og familielivets forældede forskrifter såvel som i den autoriserede religiøse morals lige så forældede dogmer. Uvidenheden er til stede i såvel politiske som i religiøse uindviede føreres virken og har sæde i massernes psyke som suggestion, som urokkelige forestillinger og dermed som indbildt urokkelig sandhed. Den bringer således de suggererede folkemasser til at leve på løgne. Men i løgnens kølvand eller sfære kan ingen tillid have til huse. Hvor tilliden ikke har til huse, har frygten sit domæne. Og dette kan altså i realiteten ikke bekæmpes med materiel magt og vold. I visse situationer kan dets virkninger ved overlegen magt og vold stagnere eller for en tid holdes i ave, men frygtens årsag kan aldrig i noget som helst tilfælde bekæmpes på denne måde. Frygtens sande absolutte årsag er åndelig eller kosmisk uvidenhed. Derfor kan frygten ikke bekæmpes ved vold og magt, men derimod udelukkende med kosmisk viden. Kun absolut kosmisk viden giver den tilsvarende urokkelige tillid.