Hinsides dødsfrygten
Artiklen: Hinsides dødsfrygten
2. kapitel
Menneskehedens frygtkomplekser passer ikke ind i jordklodens ellers så strålende betingelser for et fuldkomment paradisisk liv
Men når en livsglæde formørkes, underminerer den livets oplevelse, der derved bliver til kosmisk bevidstløshed og fysisk invaliditet.
Det er en sådan bevidstløshed og invaliditet, der i dag regerer menneskeheden og betinger, at den humper af sted igennem tiden og rummet på en krykke af intelligens, en åndsevne, der er ganske neutral i moralsk henseende.
Ved hjælp af intelligensen myrder og dræber, skænder og plyndrer, torterer og lemlæster man lige så godt sin næste, som man med den samme evne skaber lys og glæde, velsigner og kærtegner sine omgivelser.
Også denne evne bliver indfanget, behersket og dirigeret af dødsfrygten, denne grundårsagen til alle former for frygt.
Det er den, der i større eller mindre grad skaber eller former det uindviede menneskes tanker, leder dets vilje og dermed bestemmer dets skæbne.
At denne skæbne bliver noget helt andet end det, der sømmer sig for selve livets herre, det vordende menneske i Guds billede, turde her være selvfølgeligt.
Må det ikke snart gå op for menneskene, at hele denne dødsflod af frygt er noget unaturligt?
Hvorfor er jorden blevet omdannet fra at være en af glødende, larmende eksplosioner af flydende ild eller kogende metaller til at være den i sollys og varme badende skønne klode med sine vidunderlige kontinenter og have, kolorerede bjerge og dale, skove og blomsterenge, sine farvestrålende alpegløder, morgen- og aftenrøde og øvrige funklende nuancer på en blå himmels rundhorisont?
Er det så mærkeligt, at fuglene jubler mod himlen, og skovens øvrige dyr danser, hopper og springer rundt i livsglæde, elskov og parringslyst?
Hvad er skønnere end en sommerdags morgengry og aftenkvæld?
Hvor før vulkaner og eksplosioner, ildsøjler og protuberanser udelukkede alt bevidst liv, ligger i dag de skønneste, frugtbare terræner med alle mulige betingelser for den herligste åbenbaring eller udfoldelse af alt vegetabilsk og animalsk liv.
Tror man hele denne herlighed kun er skabt for dyrene og planterne?
Tror man ikke, den i nok så høj grad mere er beregnet på at være skueplads for en ren menneskelig, hvilket vil sige: næstekærlig tilværelse end på den dræbende, dyriske livsform?
Tror man, den har så overdådige, rige og skønne muligheder for guddommeligt, frydefuldt liv for blot at skulle være skueplads for en kulmination af menneskers fjendskab imod mennesker?
Tror man, den stadig skal være skuepladsen for den mest geniale anvendelse af naturens millioner af hestekræfter i det dræbende princips tjeneste?
Tror man, mennesket kun er skabt til at være kulturødelægger, åndsforgifter, radbrækker og slavepisker overfor sin næste?
Tror man, at alle de skønne muligheder og betingelser for paradisisk liv, skabelse og oplevelse, som kloden besidder, skal hæmmes, stagneres eller holdes nede af en evig jagt efter penge, ejendoms- og monopolret over naturens gaver til alle jordens mennesker?
Det kan aldrig være livets mening eller endemål, at naturens produkter, der er livets gave til alle levende væsener, skal monopoliseres og ejes af enkelte personer indtil en sådan grad, at disse personer kvæles i luksus, fråseri og overdimensioneret vellevned, samtidig med at andre dør i armod, sult og elendighed på grund af denne monopolisering eller andres overdimensionerede tilegnelse af værdierne i kraft af princippet: den stærkeres ret eller magtprincippet camoufleret som
"ærlig eller lovlig forretning".