Den sekundære opstandelse eller Jesu påskeopstandelse er således ikke nok. Det er ikke den, der er den sande kristendoms kerne eller fundamentet for verdensgenløserens mission eller verdens frelse. Det var forkyndelsen og demonstrationen af det »himmeriges rige«, der skulle komme som noget inden i væsenerne. Det var ikke en okkult eller psykisk evne til at materialisere sig, men en evne til at leve i kontakt med universets love, en evne til at være til glæde og velsignelse for helheden, evnen til at være – ikke til gene for andre menneskers eller levende væseners tilværelse – men derimod evnen til at være en inspirerende, livgivende og glædesbefordrende og dermed tjenende livs kilde for alle levende væsener.
      Igennem reinkarnationens princip at »fødes på ny af vand og ånd« og dermed have mulighed for at vokse op fra en primitiv, dyrisk og dræbende til en højintellektuel, kærlighedsdominerende livsform, som udgør »mennesket i Guds billede«, var indholdet eller kernen i Jesu samtale med Nikodemus. Uden at »fødes på ny af vand og ånd kan ingen komme ind i Guds rige«. Dette vil igen sige, at mennesket må fødes i en ny fysisk organisme, tjenlig for en bevidsthedsindstilling og opfattelse af livet og tilværelsen som en guddommelig alkærlighedsmanifestation. Denne nye fysiske organisme er således »den nye fødsel af vand«, ligesom den nye bevidsthedsindstilling er det samme som »den nye fødsel af ånd«. Det er denne nye fødsel, der udgjorde »den store opstandelse« eller åbenbaring i verdensgenløserens fremtræden på jorden. Det var ikke en opstandelse, han først opnåede efter sin korsfæstelse, men det var en »opståen fra de døde«, han allerede havde tilegnet sig i svundne liv forud for sin inkarnation på jorden. Og det er den samme opstandelse, der er bebudet alle mennesker under udtrykket »Kristi genkomst«. Denne Kristi genkomst er det samme som væsenets tilegnelse af Jesu livsoplevelse og den hermed forbundne væren »ét med Faderen«. Det er denne kosmiske bevidsthedstilstand, der udgør det himmeriges rige, som det jordiske menneske må stille sig for øje som dets store fremtidsmål. Det er denne Kristi genkomst, vi kender fra LIVETS BOG som »den store fødsel«. Det er forberedelserne til denne store »opstandelse fra dyr til menneske«, alle jordmennesker nu igennem ragnarok eller dommedag er under udvikling hen imod. Og det er tilegnelsen af denne opstandelse, der som nævnt er det altoverskyggende mål for den guddommelige vilje i dag med hensyn til det jordiske menneske. Denne opstandelse kan altså udelukkende kun tilegnes og eksistere som det totale resultat af den fuldkomne næstekærlighed og dermed være den eneste sande kristendom eller menneskehedens frelse.