Det er dette, at hele jorden er opdelt i privatbesiddelser og ejes af et mindretal af dens mennesker, der betinger, at den øvrige part af dens mennesker, altså flertallet, må sælge deres liv, evner og anlæg til de store privatbesiddere af jordens livsmuligheder for at få midler til at kunne købe de nødtvungne livsprodukter, føde, klæder og husly af monopolhaverne. Derfor eksisterer hele den ikke besiddende klasse, hvilket igen vil sige den største part af alverdens millioner af mennesker, endnu som trælle, fængslet i tvungne leveveje. De må sælge så og så mange timer af deres daglige liv til livsfornødenhedernes monopolhavere for sparsomt at kunne få mulighed for opretholdelsen af deres eget liv. Og således bliver den moderne kultur at ligne ved en eneste stor fangelejr, inden for hvilken den største part af alverdens mennesker er fængslet og må trælle for at opnå de vigtigste livsfornødenheder for derved i nogen grad at kunne beskytte sig imod nedværdigelsens og underkuelsens værste former for nød og elendighed. Samtidig med denne økonomiske fængsling af mennesker forhandles på alverdens børser de produkter, som monopolhaverne har kunnet fremstille ved hjælp af disse økonomisk fængslede menneskers arbejdstimer og skabekraft. Denne økonomiske verdenssituation kan naturligvis ikke bebrejdes nogen som helst regering eller noget som helst enkelt menneske. Den er et ganske naturligt stadium i selve den udviklingsproces, der skal føre mennesket frem til til sidst at blive i "Guds billede". At dette således højst ufuldkomne eller ufærdige stadium ikke kan give menneskeheden fred, men derimod kamp eller krig, er naturligvis en selvfølge.