For at få et klart billede af selve kulturens skabelse må man se på menneskehedens udvikling fra dens svage begyndende overgang fra dyr til menneske og frem til nutidens menneskelige væremåde. Man vil da se, at denne udvikling fremtræder i tre særlige, efter hinanden følgende, specielle afsnit eller epoker. Den første af disse epoker kan vi kalde "primitivitetens epoke". Den strækker sig som nævnt fra de første primitive menneskelige væsener og frem igennem de nuværende naturmenneskestadier og afsluttes i de menneskers mentale område, der urokkeligt tror på religiøse dogmer uden noget som helst krav om virkelig intellektuel stadfæstelse af disse dogmers overensstemmelse med virkeligheden eller den absolutte sandhed. Fundamentet for menneskenes førelse fremad var her endnu i stor udstrækning instinktet plus en begyndende følelsesudvikling. Den dyriske instinktmæssige basis for menneskelivet blev til kendsgerning derved, at det i overvejende grad var den dyriske selvopholdelsesdrift, der gjorde sig gældende eller dikterede væsenets liv og handlinger. Den dyriske selvopholdelsesdrift er igen baseret på magt- eller overlegenhedsprincippet eller det, vi kalder "den stærkeres ret". Hos dyret gælder det ikke, hvem der har ret, men derimod hvem der er den stærkeste. Derfor blev de stærkeste, de snedigste og sansemæssigt overlegne de herskende. Her kunne livet altså kun tilegnes ved overlegenhed og kamp. Her var det en livsbetingelse, at man måtte dræbe for at leve, hvilket er det modsatte af det princip, der er gældende i det udviklede eller fuldkomne menneskes liv. Mens det hos dyret er en livsbetingelse, at "magt er ret", er det hos mennesket en livsbetingelse, at "ret er magt". Der hvor ret ikke er magt, er mennesket på dyrets stadium. Men overgangen fra dyr til menneske er ikke et pludseligt spring fra en tilværelsesform og over i en anden. Det er derimod en udviklingsepoke, strækkende sig igennem millioner og atter millioner af år. Det er hele menneskehedens historie fra abevæsen til det færdige Kristus-væsen eller "mennesket i Guds billede".