Livets Bog, bind 1
Første kategori i gruppe A. Jævnbyrdig intelligens og følelse. "Visdom" og "kærlighed". "Den store fødsels forgård". Den ny åndskulturs største praktikere indenfor jordmenneskeheden
123. Første kategori i gruppe A. Af de nævnte seks kategorier vil de tre første, som før nævnt, udgøre gruppe A og bestå af sådanne væsener, der alle uden undtagelse mere eller mindre er vokset fra den gamle verdensimpuls. Som henhørende under den første af de tre nævnte kategorier vil igen være at forstå sådanne væsener, hvis udvikling er foregået på den måde, at deres følelse og intelligens står i nogenlunde jævnbyrdigt forhold og derfor gensidigt regulerer hinanden. Sådanne væsener vil derfor altid fremtræde med en sund ligevægt i bevidsthedslivet, idet deres følelsesliv aldrig vil komme til noget overdrevent eller uligevægtigt udbrud på grund af, at deres intelligens- eller fornuftsevne netop er så stærk, at den altid vil være til stede som en beherskende eller regulerende faktor, ligesom de intelligensmæssigt eller teoretisk heller aldrig kan komme for langt ud i det unaturlige eller fantastiske, idet deres følelsessans da vil være stærk nok til at ophæve sådanne tendenser. Da følelseslivet i stor udstrækning hos disse væsener er udrenset fra grovere eller lavere tendenser eller lidenskaber, og dette rene følelsesliv igen, som nævnt, regulerer samtlige væseners intelligensliv eller værner dette mod at komme ud i fantastiske hypoteser eller teorier, vil enhver form af disse væseners manifestation af intelligens eller fornuft være identisk med "visdom". Og da deres udviklede følelsesliv igen ikke kan komme til udbrud uden at være reguleret af denne visdom, vil enhver form for manifestation af følelse hos de samme væsener kun kunne eksistere som "kærlighed". Visdom vil nemlig i følge kosmiske analyser, som her er skitseret, kun kunne udgøres af ren intelligens reguleret af ren følelse, og kærlighed af ren følelse reguleret af visdom. For de mest udviklede af omtalte væsener vil det almengældende i deres manifestationer således være visdom og kærlighed. I stor udstrækning er disse væsener altså vokset ud af de almindelige jordmenneskelige begær og drifter såsom: ærgerrighed, hovmod, misundelse, jalousi samt forelskelse og giftermål, og befinder sig i en udviklingszone, som senere i Livets Bog bliver belyst under begrebet "ufrugtbarhedens zone", hvor deres seksual- eller forplantningskræfter bliver forvandlet og tilpasset til at kunne tages i en højere bevidsthedsforms tjeneste. Det må naturligvis også betragtes som en selvfølge, at disse væsener ikke er befængte med laster, såsom nydelse af tobak, alkohol eller andre narkotiske og for deres legemskultur nedbrydende midler, ligesom kødspisning eller indtagelse af ernæring, fremskaffet ved andre animalske væseners død og lemlæstelse, for samtlige væsener udgør et forlængst tilbagelagt eller forladt udviklingsstadium. Ja det kan endog videre fremhæves, at enkelte af de nævnte væsener allerede har oplevet nogle af "forløbersymptomerne til den store fødsel", har fået delvis "kosmisk bevidsthed" og fremtræder således som halv- eller delvis indviede væsener og vil i de nærmeste kommende jordliv møde den fundamentale oplevelse af den store fødsel, der i fuld udstrækning vil gøre dem til "ét med vejen, sandheden og livet". Indtil da må disse væsener jo endnu få deres lys fra bøger, fra de såkaldte "visdommens mestre" og fra verdensgenløserne. Væsenerne af første kategori, hvis plads i udviklingen egentlig kan betegnes som "den store fødsels forgård", er ikke talrige, men kan dog træffes i alle fem verdensdele. I kraft af deres fremragende udvikling og befriet fra ærgerrighed og unødvendige materielle fordringer repræsenterer de en meget ubemærket, stille og beskeden, ja undertiden helt tilbagetrukken tilværelse. Dette gælder navnlig for Østens vedkommende, hvor disse væsener undertiden har trukket sig helt tilbage og hyppigst kan findes blandt munke og vismænd i stille klostre eller som eremitter i bjergene, overalt ofrende sig for eller værende til gavn og glæde for mennesker og dyr, der kommer deres opholdssted forbi. I Vesten lever væsenerne af første kategori derimod ligeså godt i storbyernes tummel og larm som på det åbne land. I henhold til deres fremragende udvikling er deres materialisme af en så ringe og kraftesløs natur, at de ikke i noget tilfælde er særligt egnet til at beklæde fremragende overordnede stillinger i materielle foretagender, og vi finder dem derfor oftest kun indenfor de underordnede funktionærers rækker i små beskedne stillinger, såsom: assistenter, håndværkssvende, bude og arbejdsmænd etc.
      Da væsenerne af første kategori i udvikling er nået frem til at føle stor respekt eller tolerance for andre væseners religiøse meninger og opfattelser, endskønt de jo er vokset over disse, hører man dem aldrig kritisere eller deltage i diskussion, og det er i virkeligheden meget sjældent, at disse væsener udtaler sig om deres eget særlige syn på tilværelsen uden på indtrængende opfordring, og der hvor dette eventuelt har mulighed for at være absolut gavnligt. Forkærlighed for ubemærkethed er en særlig dyd hos dem, og de bliver derved på en måde undertiden "eneboere" eller "eremitter" midt i civilisationens største centrer og ukendt opofrende sig til gavn og velsignelse for hoben. Her må dog tilføjes, at der findes ganske enkelte af disse væsener, der er kommet til at afvige fra reglen og dels i kraft af deres egen halvindvielse og dels i kraft af støtte fra højere åndelige væsener er blevet ophav til fremragende åndelige ordener, bevægelser eller broderskaber. Den første kategoris væsener har således som her i analysen beskrevet absolut ikke noget begær efter magt, men med deres stille visdoms- og kærlighedsfyldte væsen smitter de deres omgivelser og bliver derved selv forlenet med en magt, der overstrålende al jordisk glans og herlighed lader dem være identiske med de "støtter", på hvilke det vordende "rigtige menneskerige" kan opbygges. De udgør de ædlere dele af det kommende "Guds riges" nuværende fosterlegeme på jorden.
      Væsenerne af første kategori er således i udvikling jordmenneskehedens mest fremragende repræsentanter, og på grund af deres særligt udviklede natur, frigjort af alle gamle traditioner og fordomme, løst fra dogmer, men fast støttende sig på ånd, har de let ved at forstå den nuværende verdenssituation og vil møde den ny udløsning fra skabeprincippet med et åbent og kærligt syn. De er således de mest lydhøre og bedst kvalificerede sandhedssøgere og vil i stilhed blive den ny åndskulturs største praktikere indenfor jordmenneskeheden.