Livets Bog, bind 1
Resumé af første kategori i gruppe A
151. Første figur til venstre på symbolet udtrykker altså et væsen af første kategori i gruppe A. Vi ser her, at det gule og grønne felt er lige store. Da farverne, som allerede nævnt, udtrykker følelse og intelligens, vil dette altså betyde, at væsenerne indenfor nævnte kategori fremtræder med en jævnbyrdig intelligens og følelse. Da disse to bevidsthedsfaktorer samtidig er meget fremragende udviklet, udgør samme kategoris væsener jordens mest fremragende repræsentanter i åndelig udvikling og danner tilsammen en zone, vi her i Livets Bog udtrykker som "den store fødsels forgård". Disse væsener bliver de fundamentale bærere af den ny åndskultur eller verdensimpuls.
Symbol af Martinus
Symbol nr. 3
Jordmenneskehedens bevidsthedskategorier