Livets Bog, bind 1
De violette trin. "Universvæsener", "medvæsener" og "stofvæsener". "Spiralzoner"
274. Til venstre på symbolet bliver vi vidne til nogle store trin fremtrædende i violet farve. Disse trin skal udtrykke, at udviklingen vil være at inddele i nogle endnu større og mægtigere afsnit end dem, vi lige har beskrevet. Et sådant afsnit udgør, således som symbolet viser, en sammensætning af et afsnit af hver af de seks forskellige grundenergizoner. Foruden at disse, ved de violette trin symboliserede afsnit, hver især markerer en fra andre under samme kategori henhørende afsnit særligt afvigende speciel tilværelses- eller udviklingsform, udtrykker de også grænseområdet for en sådan udstrækning i udviklingen, indenfor hvilken de levende væsener kan anerkendes som udgørende direkte medvæsener til hverandre. Vi kan således ikke opfatte væsener, indeni hvis organer vi selv lever som udgørende organer, eller sådanne væsener, der på samme måde lever indeni vor legemskultur, som udgørende direkte medvæsener til os. Disse bliver derimod kun at erkende som vore indirekte medvæsener.
      I vor daglige oplevelse af livet kommer de levende væsener således til at fremtræde for os i tre store hovedgrupperinger. Deraf vil den første udgøres af de væsener, hvis organisme er identisk med vort univers. Sådanne væsener vil derfor her i Livets Bog være at udtrykke som: "universvæsener". Den anden gruppering udgøres af alle de væsener, der side om side med os får deres oplevelse af livet i det samme univers eller i den samme mægtige organisme som vi, på hvilket grundlag de derfor også retmæssigt vil være at erkende som udgørende vore direkte medvæsener. Dernæst har vi de væsener, der udgør materialet for vor egen legemskultur eller som får deres oplevelse af livet indeni samme. Da sådanne væsener i overvejende grad fremtræder overfor os i form af "stof", er disse væsener at udtrykke som "stofvæsener".
      De levende væsener fremtræder således overfor hverandre under tre forskellige hovedkategorier, hvoraf hver enkelt er udgørende livsbetingelsen for de to andre.
      På symbolet kommer vi i berøring med tre af de violette trin. Deraf udgør det midterste det afsnit, til hvilket vi selv hører. Vi ser, at det indeholder et afsnit af hver af de store grundenergizoner, der opleves som identisk med vort planterige, dyrerige, menneskerige osv. Det jordiske menneske befinder sig altså i det midterste violette trins dyrerige (orange farve). Om væsenerne indenfor samtlige afsnit i nævnte trin gælder det, at de alle uden undtagelse er udgørende vore medvæsener. Det nederste violette trin er udtryk for det afsnit, indenfor hvilket de levende væsener, som udgør vore organer og deres medvæsener, udvikler sig.
      Det øverste violette trin er derimod udtryk for den zone i udviklingen, indenfor hvilken jordkloden som identisk med et levende væsen og dettes medvæsener befinder sig, og hvor vi i førstnævnte væsens organisme eksisterer.
      Foruden de her nævnte tre violette trin findes der ligesåvel opad i det store som nedad i det små en uendelighed af sådanne trin eller afsnit, hvoraf flere står i meget nær tilknytning til vor egen udviklingsbasis, men analysen af disse har ingen interesse her i denne forbindelse og vil derfor først fremkomme i senere afsnit af denne bog.
      Disse ved de violette trin symboliserede afsnit har i henhold til deres særlige natur i senere analyser fået navnet "udviklingsspiraler" eller "spiralzoner".
Symbol af Martinus
Symbol nr. 7
Verdensenergiernes organisation eller udviklingsstigen