Livets Bog, bind 1
Verdensgenløserdyrkelse
42. Jordmenneskene har således, ligeså længe de har været henhørende under begrebet "mennesker", været ført af ældre brødre til sig i udviklingen, først af mørke og nu senere af lyse verdensgenløsere; men deres syn på disse deres kosmiske førere har grundet på deres primitive åndelige standpunkt undertiden antaget meget fantastiske former. Disse væsener er som regel af deres samtid blevet mødt med megen vantro og misforståelse, for derefter, når den guddommelige virkning af deres mission var åbenlys, af efterverdenen at blive mødt med en så urokkelig tro eller uindskrænket anerkendelse, at den resulterede i dyrkelse. Og jo mere disse væsener gik over i fortiden, blev til myter, sagn og legender, desto mere forvandlede troen på dem sig til overtro. Der blev frit spillerum for den primitive fantasi, og disse væsener blev sluttelig anerkendt og tilbedt som rene guddomme. Denne fantastiske dyrkelse eller tilbedelse af ældre brødre i udviklingen i stedet for den virkelige Guddom blev senere en af de pågældende menneskesamfunds største hindringer for videre udvikling, ligesom det samme forhold for tusinder af mennesker naturligvis også er til stede i vore dage indenfor verdensreligionerne. Men denne gene vil ikke i så omfattende en grad komme til at gentage sig i den ny verdenskultur, idet menneskenes bevidsthed gennem den ny verdensimpuls direkte vil blive indstillet på Faderen eller Guddommen.
      Før vi går videre i vore analyser af skabeprincippet, vil det være gavnligt at få et fast koncentreret overblik over de her i indledningen hidtil skildrede analyser af nævnte princip. Et sådant overblik får vi ved hjælp af symbol nr. 1, hvis beskrivelse vi derfor nu vil gå over til at dvæle ved.