Livets Bog, bind 1
Det evige livs "døgn"
45. Tværs gennem trappeformationen går en kegleformet figur, den skal udtrykke det indbyrdes forhold mellem skabeprincippets mørke og lyse udstråling gennem et spiralafsnit. De violette felter ved siderne skal udtrykke den senere i Livets Bog skildrede kosmiske realitet X2, i hvilket skabeprincippet i sin højeste analyse udmunder som hovedfaktoren. Mellem nævnte felter bliver vi vidne til, hvorledes skabeprincippets lyse udstråling, der er udtrykt ved den lyse tegning fra midten af rige nr. 5, hvor den er på sit højeste eller kulminerer, frem gennem rigerne nr. 6 og 1 er i en stadig aftagen for så at fremtræde i sin mest latente form i midten af rige nr. 2, hvorefter den igen tager til frem gennem rigerne nr. 3 og 4 og når en ny kulmination i et nyt rige nr. 5. Følger vi den mørke udstråling af skabeprincippet, der på symbolet er udtrykt ved den mørke tegning, bliver vi vidne til, at den har sin kulmination, der hvor den lyse udstråling er latent, og sin latente form, der hvor den lyse har sin kulmination. Tilværelsen kommer derved til at forme sig for de levende væsener som skiftende perioder af oplevelse af lys og mørke. Og en udviklingsspiral med dens lyse og mørke halvdel bliver således at udtrykke som individets højeste oplevelse af princippet "dag og nat". Udviklingsspiralerne vil altså være at betragte som det evige livs "døgn". Sådanne "døgn" har kun seks "timer", men hver enkelt "time" udgør intet mindre end et af de tidligere omtalte riger eller tilværelsesplaner. Disse "timer" har så igen hver sine tusinder af "minutter", der hver især er at markere som det levende væsens enkelte lokale liv. "Sekunderne" i disse "minutter" vil atter igen være at identificere som individets enkelte leveår.
      I henhold til ovennævnte linjer har vi fået en første svag anelse om det kolossale tidspanorama, en udviklingsspiral repræsenterer. Vi har således for os et panorama, overfor hvilket de levende væseners almindelige største begreber om tid fortaber sig til det rent mikroskopiske. Disse "spiraldøgn" bliver derfor også den absolut eneste tidsinddeling, der kan anvendes i kosmiske sanseperspektiver.
Symbol af Martinus
Symbol nr. 1
Jordklodens kosmiske stråleglans