291. Men det er givet, at når hele livet således i virkeligheden udgør en kemisk proces, kan menneskene umuligt blive fuldkomne, sålænge de endnu kun kender de rent fysiske stoffers reaktioner. Da hele vor mentale verden i ligeså høj grad er kemiske reaktioner mellem energierne som den fysiske verden, kan menneskene absolut ikke i længden blive ved med at nøjes med kendskabet til de fysiske stoffers og kræfters virkemåde. De må også lære alle sjælekræfternes virkelige reaktionsevner at kende. Man kan ligeså lidt her blindt overlade til et forsyn sin beskyttelse mod farlige mentale energier, som man kan overlade sin fysiske beskyttelse til samme forsyn eller "overfysiske" væsener.
      Dette skal dog ikke betyde en benægtelse af, at en sådan hjælp eksisterer, tværtimod. Som vi senere i "Livets Bog" skal komme tilbage til, eksisterer en sådan hjælp i høj grad, men det er ikke dens formål at udgøre en så omfattende beskyttelse af de levende væsener, at disse i længden helt kan ignorere tilegnelsen af kendskabet til de farlige eller ufarlige sjælekræfter eller tankematerier. En sådan hjælp eller beskyttelse er organiseret på samme måde eller efter samme princip som den beskyttelse, forældrene manifesterer overfor afkommet. Ligesom denne beskyttelse ikke er beregnet på at beskytte afkommet længere, end til dette er nogenlunde fuldvoksent, således er også Forsynets hjælp eller beskyttelse mod farlige eller giftige mentale eller overfysiske kræfter kun tilstede i situationer, der på sjæleligt område skyldes en slags barnlig uformuenhed hos individet analogt med den, det repræsenterer i dets fysiske babytilværelse. Men i samme grad, som individet begynder at nå frem til skelsår og alder, tager denne beskyttelse af, ligesåvel mentalt som fysisk. I modsat fald ville individet aldrig selv komme til at stå direkte ansigt til ansigt med selve livet. Hvis det hele livet skulle blive ved at have ubegrænset fysisk og mental beskyttelse, henholdsvis gennem forældre og "skytsengle", hvilke sidste vil sige overfysiske væsener, ville det i samme grad være ganske afskåret fra at gøre virkelige livserfaringer. Alt måtte jo prelle af mod de beskyttende væsener. Og det pågældende individ måtte derved blive ved med at repræsentere en ren spædbarnetilværelse.