321. De rent dagsbevidste erindringer betyder således ikke noget i selve bevisførelsen af det levende væsens reinkarnation eller evige eksistens. De udgør kun det samme væsens erkendelse af oplevelsernes overfladekolorit indenfor dagsbevidsthedsområdet. De udtrykker således oplevelsernes rent midlertidige farver, vibrationer og reaktioner. Men disse har kun ren lokal betydning, hvilket vil sige, at de kun er af interesse for væsenet i oplevelsestidspunktet. Selve denne overfladekolorit har ingen betydning i et nyt fysisk liv. Her er det udelukkende de tidligere oplevelsers omformning til talenter, anlæg eller bevidsthedsegenskaber, der er det væsentlige.
      Hvad et væsen tilegner sig af færdigheder, alt hvad det gør til vanebevidsthed i et liv, vil således komme til at præge skabelsen af dets ny fysiske legeme og tilværelse. Her vil det komme til at opleve disse færdigheder og tilbøjeligheder som anlæg og talenter eller som bevidsthedsegenskaber, alt eftersom det i forudgående liv har gjort disse til vane. Det, det således kommer an på i det nuværende liv, er ikke spørgsmålet om en dagsbevidst hjernemæssig hukommelse af en speciel detaljering af, hvad det foretog sig i sit tidligere liv, men derimod hvad denne foretagsomhed har bevirket i dets nuværende tilværelse, hvilke muligheder eller begrænsninger den har efterladt sig i dets skæbne i dag. Hovedsagen er således, at det netop har resultatet af sine anstrengelser i tidligere liv med over i sin nuværende tilværelse i form af talenter og anlæg. At det ikke kan huske, hvor mange tårer, sorger og bekymringer, disse anstrengelser eventuelt har kostet det i nævnte tidligere tilværelse, betyder absolut intet. Og hvis det er dårlige anlæg eller ulykkebringende tilbøjeligheder og laster, det har bragt med sig som et resultat fra et tidligere livs udskejelser, ja, da har det pågældende væsen nok at gøre med at få sin mentalitet og sit nervesystem til at holde til erindringerne fra den heraf følgende nuværende ulykkelige skæbne. Er de mange nervesammenbrud og sindslidelser, det daglige liv udviser, ikke et tilstrækkeligt bevis for, at menneskenes erindringer fra det nuværende liv i et sådant tilfælde allerede har været en så tyngende belastning, at den langt har overskredet de pågældende væseners mentale bæreevne. Hvad skal sådanne væsener med yderligere triste og mørke erindringer? - Er det ikke netop en velsignelse, at disse helt fortaber sig i fortidens mørke? - Og denne velsignelse vil være så meget desto større, eftersom disse fortidige erindringer umuligt vil kunne ændre individets nuværende lidelser. Det skete kan umuligt gøres usket. Der kan kun grædes over de forkerte handlinger. Men til at frembringe gråd har hver dag indtil overflod af midler. Tårefrembringende erindringer fra tidligere liv vil være så temmelig overflødige. Og at skabe noget overflødigt er ikke de veje eller principper, naturen eller Forsynet anvender.