404. Men selv om denne "abnormitet" er baseret på himmelske kræfter eller højere grundenergier i spiralen, såsom følelse og intelligens, så er dens resultater ikke umiddelbart åbenbarende et himmelsk riges nære fremtræden. Tværtimod, væsenet bliver ikke så hurtigt færdig med sin, igennem årtusinder og fra mangfoldige fortidige liv nedarvede, dyriske vanebevidsthed. Da denne bevidsthedsform er baseret på magt i stedet for ret, bliver "salighedsvæsenet" nu i sin erindringsverden vidne til denne bevidsthedsforms allerhøjeste triumf. Ved sine fremskredne fysiske evner og dets herpå baserede omfattende kunnen bringer det fremskredne fostermenneske sine endnu dyriske tendenser frem til flammende kulmination. Da væsenet endnu ikke har fået udviklet nogen særlig grad af højintellektualitet, hvilket vil sige sand viden om universets kærlighedsmoral, kan dets moral kun være den, der kan udtrykkes i dette: "Enhver er sig selv nærmest". Og det er klart, at i en sådan opfattelse vil hele dets skabelse og geniale udfoldelse kun blive til fordel for en hævelse eller udvikling af de dyriske kampmetoder, der atter vil være til fordel for dets egoistiske begærs tilfredsstillelse. Da disse begær går i retning af rigdom, ære og berømmelse, for at deres ophav derigennem kan blive feteret og dyrket af beundrende medvæsener, opstår her grundlaget for misundelse, had og forfølgelse af ligesindede og derved konkurrerende medvæsener.
      "Salighedsvæsenet" ser videre, hvorledes denne tilstand tilsidst blev almengældende og derved dannede grundlaget for den rædselsperiode af død og undergang, vi kalder "helvede", der igen resulterer i "det dræbende princips" undergang i væsenets bevidsthed og dermed gør dets identitet og fødsel som "rigtigt menneske" til kendsgerning.
      Her standser "salighedsvæsenets" særlige koncentration i sin "indre verden", thi her begynder jo den fuldkommenhed eller den skønne behagstilværelse, som det jo til fuldkommenhed er blevet mæt af igennem sin nylig overståede tilværelse i "den guddommelige verden". Vi må her huske på, at "salighedsvæsenets" genoplevelse af spiralens lavere zoner i stor udstrækning jo er baseret på disse zoners kontrast til den overdådige lyse himmelske verden, væsenet lige har forladt grundet på dets hundrede procents mættelse af samme verden.