Livets Bog, bind 2
Hvorfor "salighedsvæsenet" kun har interesse for spiralens laveste zoner, og hvorved det fjerner sig mere og mere fra "den guddommelige verden"
406. Med den totale udlevelse eller mættelse af en livsform opstår der jo i individets bevidsthed frastødning imod samme livsform. Da det er en kendsgerning, at nævnte mættelse skaber længsel imod kontrasten til den livsform, man er mæt af, ville bevidstheden naturnødvendigt gå i stå, blive et lede, et "helvede", hvis denne kontrastmæssige tilværelse ikke fandtes, og der således ikke eksisterede nogen tilfredsstillelse for den af mættelsen bevirkede længsel. Og en virkelig realistisk død måtte så tilsidst blive en kendsgerning.
      Når "salighedsvæsenet" således drages mod erindringerne af fortidige tidssekler i spiralens lavere zoner, er det, som før nævnt, fordi det er hundrede procents mættet af de himmelske verdeners høje og fuldkomne tilværelse, hvis kulmination i "den guddommelige verden", det lige har oplevet. Men det kan ikke pludselig blive egnet til at leve i disse primitive zoner. Der må hengå mange sekler af tid, inden væsenet fra Guds egen sfære eller "den guddommelige verden" kan blive et fuldkomment redskab i "det dræbende princips" tjeneste og derigennem i realistisk form, i kød og blod kan komme til at opleve den tilværelsesform, som nu mere og mere bliver dets eftertragtede største lys og højeste idealtilværelse og dermed udgørende målet for dets længslers tilfredsstillelse. Det må derfor i første instans nøjes med adgangen til de detaljer fra de lavere zoner, det har i sin egen "indre verden", nemlig erindringerne fra den udlevede spirals elementære zoner. Med dets tiltagende interesse for den livsform, der bærer spiralens elementære zoner, fjerner det sig nu mere og mere fra "den guddommelige verdens" lys, selv om det naturligvis endnu længe vil være indhyllet i samme verdens himmelske glans. Den går jo helt igennem "salighedsrigets" "indre" og "ydre" verden og kan indirekte spores helt ned igennem planterigets farve og duft, ja, gennem hele den intellektualitet, der, omformet til automatfunktion, danner det bærende grundlag for væsenernes fuldkomne førelse igennem spiralens uintellektuelle zoner.
Symbol af Martinus
Symbol nr. 9
Grundenergiernes kombination