Livets Bog, bind 2
De levende væseners sammenslutning i flokke
475. På disse veje kommer de ikke til at gå alene. Der vil altid være flere andre væsener, som har den samme livslængsel og derfor vekselvirker med de samme energier. Sådanne væsener får naturligvis de samme erfaringer, de samme idealer, de samme former for fysiske organismer. Som følge af denne ensartede indstilling til livet og omgivelserne er de ubevidst knyttede sammen og danner en fælles stor atmosfære. Denne atmosfære udgør spiralens uintellektuelle eller mest primitive og er for de pågældende væsener hele tilværelsen. De kan ikke leve udenfor denne. Alt, hvad der er udenfor denne, er for dem lig intet eller i bedste tilfælde kun ligegyldige biting. Denne atmosfære er således for disse væsener deres absolutte mentale og fysiske livszone. Og vi er her i centrum af det princip, der ligger til grund for de levende væseners fremtræden i form af organismer, i form af flokke, racer, arter, stammer o.l., thi alle disse foreteelser er i realiteten mentale livszoner, er det element, i hvilket det enkelte individ kan trives. At gå udenfor her vil, for det enkelte væsens vedkommende, betyde den visse død, thi det er da uden flokkens beskyttelse, er uden den skærmende magt, på hvilken dets livsbetingelse hovedsageligt er baseret.