Livets Bog, bind 2
Jordmenneskene og "kosmisk kemi"
507. Jordmenneskeheden er forlængst kommet så langt frem i udviklingen, at hovedparten af dens individer er blevet mere eller mindre bevidste "kosmiske kemikere". Deres vældige higen efter sandheden er i virkeligheden det samme som higen efter harmoni og fred, hvilket igen er det samme som vejen til Gud. Og forskrifter på forskrifter er opstået fra profeter, tænkere og førere. Og hvad er vel disse væsener andet end "kosmiske kemikere" og deres lære andet end "kosmisk kemi"? - De udtrykker alle anvisninger på væremåder, der skulle være "højere moral" og dermed vejen til Gud, til lykken og fuldkommenheden.
      Da "moral" og væremåde er mere eller mindre bevidst "kosmisk kemi", er denne "kemi" således hverken af ny dato eller fremtrædende som mindre udbredt. Al bevidst tænkning, og den deraf følgende væremåde, er en kombinering af tankeklimaer, der igen er det samme som en kombination af "stoffer" eller "materie". Ethvert væsen vil derfor i realiteten, som før nævnt, være en "kosmisk kemiker", der enten bevidst eller ubevidst arbejder på at skabe en fuldkommen kombination af de betingelser, der netop danner grundlaget for opfyldelsen af samme væsens særligt specielle ønsker eller idealer.
      Men at jordmenneskene endnu ikke er særlig dygtige "kosmiske kemikere", giver sig til kende igennem al den lemlæstelse og lidelse, de påfører sig selv. Deres verden er i stor udstrækning krigsskuepladser, juridiske processer, almindeligt uvenskab og bagtalelse etc. Alle disse foreteelser viser, at jordmenneskene er famlende og søgende, når det drejer sig om skabelsen af deres egen lykke. Igennem deres tænke- og væremåde har de i blinde blandet forkerte energier, skabt forkerte tankekombinationer, og må derfor opleve reaktionerne heraf. At disse reaktioner ikke er varig fred og lykke, men som nævnt udløser sig i lidelse, viser kun, at der er love for energiernes "sammenblanding", ligesåvel mentalt som fysisk, thi ellers ville disse reaktioner ikke kunne være opstået. Var energierne eller "stofferne" blevet blandet på anden måde, ville der være opstået andre reaktioner. Ligesåvel som energierne kan sammensættes i kombinationer eller forbindelser, der skaber lidelsesreaktioner, ligesåvel kan de også kombineres på en sådan måde, at de kan skabe modsatte reaktioner: humanitet og velvære.
      Og det er da også i den retning, al udvikling går. Lidelserne giver erfaringer, disse fører til nye "sammenblandinger" eller kombinationer af materien. Disse giver også erfaringer for eller imod den særlige "sammenblandings" gentagelse, af hvilken de er et resultat, og således fortsættende. Og på denne måde vil jordmennesket tilsidst nå frem til at blive mere og mere indstillet på at lære den rigtige eller absolutte "sammenblanding" eller "kombination" af tankerne og den heraf følgende rigtige indstilling til menneskene, livet og det selv, at kende, og derigennem sluttelig erfare den virkelige sande fred og harmoni eller dette at være "et med Faderen".