Livets Bog, bind 3
Hvis materialisten var ligeså umulig i sin indstilling til talsystemet, som han er umulig i sin indstilling til selve livets kosmiske struktur
1041. I samme grad som ovennævnte væsen nu eventuelt er materialist, vil det benægte hele sin forud for nullet i H-afsnittet forekommende eksistens, ligesåvel som det vil benægte dets efter nullet i R-afsnittet kommende tilværelse. Disse afsnit bliver derved for samme væsen at udtrykke som det "ukendte". Det har ikke evne til at skue hinsides disse to mærkefelter i dets evige tilværelse. Ja, end ikke engang sit virkelige jeg, sine talenter, sin bevidsthed vil det erkende som virkelige åndelige ting, men påberåber sig disse som rent materielle foreteelser, identiske med de rent fysiske foreteelser eller det, der udtrykkes i tallene til højre for A-rubrikken i det pågældende afsnit. At et sådant væsens opfattelse af sig selv, dets evige tilværelse og derved af verdensaltets struktur kun bliver en ganske uhyggelig vrangforestilling, er talsystemets struktur her en ligefrem kulminerende kortlægning af. Alt, hvad der ligger hinsides de påpegede nuller i de nævnte to afsnit, kan nemlig ikke sanses med fysiske sanser, ligesom værdierne af de afsnit, der ligger forud for dets nuværende afsnit, hvilke værdier jo udtrykkes til venstre for A-rubrikken, heller ikke kan sanses med fysiske sanser, men kun indirekte opfattes som nærværende. At væsenet her famler sig frem for at finde årsagen til disse værdiers tilstedeværelse (talenterne, karakteren eller sindelaget) og opfatter disse værdier som virkninger af helt andre årsager end de virkelige eller absolutte er naturligvis givet. Et sådant væsen bliver f.eks. en "troende" tilhænger af "arvelighed fra forældrene" og mere eller mindre ubevidst en ligeså "troende" tilhænger af den opfattelse, at alt i naturen bliver til af sig selv, skønt det af menneskenes eget bevidsthedsniveau eller skabefelt udelukkende kun kan få stadfæstet, at intet som helst kan skabe sig selv. Dets vågne dagsbevidste viden omfatter således kun ting, der har hjemme i Q-afsnittet fra 1-9999. Kun det, der ligger indenfor dette felt, hvilket igen er det samme som alle materielle foreteelser, alt, hvad der kan udtrykkes i mål og vægt, har det mulighed for at gøre til sin viden. Ja, i sandhed en fattig verdensopfattelse og et primitivt kendskab til sin egen udødelige, guddommelige natur. Tænk hvilken elendig eller umulig optælling, hvis nævnte væsen var ligeså hjælpeløs i sin benyttelse af talsystemet, som det er umuligt i sin indstilling overfor selve livets struktur. Det ville da, ligesom det benægter reinkarnationen, benægte enhver form for talalfabetets gentagelse i optællingen. Og resultatet måtte da blive, at dets talhorisont måtte begynde ved nul og slutte ved 9. Det ville ikke engang kunne tælle sine 10 fingre. Alt, hvad der repræsenterede et tal, der var større end 9, ville for samme væsen være "utalligt" og mere eller mindre umuligt at fatte, og dets sande talværdi ville dermed i tilsvarende grad af væsenet mere eller mindre blive benægtet.
Skema af Martinus