Livets Bog, bind 3
Jordens forhold til solsystemets centrum er ikke helt i sit naturlige leje. Hvis jordmenneskene ikke havde forstået at overvinde følgerne af jordens invaliditet
659. Som vi her har set, må den del af den jordmenneskelige tilværelse, der ikke er i kontakt med døgn- og årskredsløbets tidsområde, således på jorden opretholdes kunstigt. At denne store kunstige opretholdelse kun er blevet til for at være et værn imod lidelse er en kendsgerning for ethvert kulturmenneske. Men når der i jordorganismen således findes en fremtrædende lidelse, som menneskene må værge sig imod, må kæmpe for at overvinde, vil dette ligeledes gøre det til kendsgerning for den udviklede forsker, at aksehældningen og den heraf følgende tilstand forhindrer jorden i at befinde sig i sit naturlige leje eller rette forhold til solsystemets centrum. Hvis det ikke netop forholdt sig således, ville dens mikrovæsener ikke på nogen måde have haft andre besværligheder at skulle overvinde end de almindelige problemer, der opstår i kampen med de øvrige medvæsener om eksistensberettigelsen. Der ville ikke eksistere noget som helst i retning af, at makrovæsenets organisme i sig selv ville være en fare for dens normale mikroindivider, så at disse ligefrem må kæmpe med denne for at kunne bevare deres lovmæssige plads i dens indre. At jordmenneskene netop repræsenterer en sådan kamp er også en stærkt lysende kendsgerning. Hvorledes skulle ellers det nuværende højt udviklede kulturmenneskesamfund kunne repræsentere en sådan for dets normale tilværelse nogenlunde tålelig eksistens, hvis det ikke efterhånden havde forstået på kunstig måde at overvinde de vanskeligheder, moder jord ved sin egen skæbnebølges ugunst havde påført sin egen organisme? – Hvorledes skulle det have været muligt for nævnte samfund uden denne kamp at have fundet livsrum på de steder af kloden, hvor naturen er generende? – Er det ikke netop denne kamp, der for det samme samfund har gjort overordentlige store udstrækninger af jordens kontinenter beboelige, tjenlige for dets højt kulturelle udvikling og manifestation? – Hvad ville disse zoner have været for et sådant samfund, hvis det ikke havde opfundet ting, der kunne neutralisere virkningerne af makroorganismens ugunst? – Ville der ikke der, hvor nu jordens største udtryk for intellektuel kunnen findes, kun have eksisteret primitive livsformer, robuste, behårede abemennesker eller grove dyriske naturmennesker, der ligesom dyrene kunne leve i huler eller på anden barbarisk måde kunne modstå de tempererede zoners voldsomme skiftende årstider? – De, der ikke kunne modstå de koldere zoners dræbende klimaer, måtte jo opholde sig i ækvatorialzonen, der heller ikke er særlig gunstig, idet besværlighederne her går i retning af den modsatte yderlighed. Her er klimaets varmegrad noget for høj i forhold til menneskets legemstemperatur. Og hele det kulturelle liv, der nu behersker verden igennem de tempererede zoner, ville heller ingen blomstring kunne have opnået, hvis ikke mikrovæsenerne selv, igennem deres opfindsomhed og tekniske kunnen, kunne have skabt sig et værn imod klimaets forfærdelige ugunst.
      At den jordmenneskelige tilværelse er blevet af en så høj standard i teknisk kunnen, skyldes udelukkende den omstændighed, at jordmenneskeheden må føre hele sin eksistens på kunstig basis og ved en permanent kamp imod følgerne af jordaksehældningen.
Symbol af Martinus
Symbol 10
Kredsløbsprincippet