Livets Bog, bind 3
Den robuste materialist lever dybest set i håbet på eksistensen af det lys, han benægter. Hvis han ikke levede i dette håb
727. Det samme gælder den robuste materialist, der docerer enhver religiøs opfattelse som "uvidenskabelig", som "naivitet" eller "overtro". Her er det igen kun lysets hylster, han kan ramme. Det, han stempler som "naivitet" eller "overtro", er i virkeligheden kun terminologien eller de ord og sætningsbygninger, i hvilke lyset er iklædt. At han selv er et urokkeligt bevis for selve lysets eksistens, aner han ikke, thi så ville han se, at alle hans ønsker og længsler eller hele hans normale velvære udelukkende er baseret i håbet på eksistensen af det lys, han benægter. Han har bare iklædt nævnte lys en helt anden terminologi, der er endnu mere umulig for lysets erkendelse end den overleverede, men dækker derimod til gengæld hans benægtelse. Men hvis denne benægtelse virkelig dækker hans bevidstheds dybeste indstilling til lyset, og han således ikke levede i håbet på dette, ville han kun kunne betragtes som et absolut unormalt væsen. Thi hans velvære kunne da udelukkende kun baseres i håbet på ting, der ville gå i modsat retning af udviklingen. For at være i kontakt hermed måtte han så ønske mentalt mørke og atter mørke. At hans egen organisme er et led eller trin på skalaen fra mørke til lys, hvilket vil sige fra ufuldkommenhed til fuldkommenhed, og skønt han ser organismer, der er mindre, og organismer, der er mere fuldkomne end hans egen, hvis han da ikke ligefrem har mindreværdskomplekser eller storhedsvanvid, og yderligere bliver vidne til, at denne skæbne også gælder alle andre organismer, så erkender han alligevel ikke noget af dette som udtryk for fortsat tilværelse eller udødelighed. Ja, han vil ligesom en stor del af jordmenneskeheden påstå, at vel er disse organismer trin i en skala, og ligeledes er væsenernes bevidsthed også repræsenterende trin på samme skala, men det kan ikke udgøre noget som helst bevis for genfødsel eller udødelighed, idet han ligger under for den overtro, at selve "det levende" i væsenet og organismen er den samme ting og må således have begyndt med undfangelsen i moders liv og derfor også vil komme til at afslutte sin eksistens med den nuværende fysiske organismes ophør. Alle væsener eksisterer således efter hans begreber absolut kun i deres nuværende jordliv og kan kun eksistere i dette. At hans mentalitet her betyder en indstilling til eller opfattelse af livet, der udtrykker en kulminerende modsætning til alt, hvad der er hans dybeste ønsker og længsler, til alt, hvad der kan udtrykkes som logik og dermed som kærlighed, aner han ikke. At hans vågne dagsbevidste erkendelse aldrig i noget som helst tilfælde kan blive en virkelig videnskabelig erkendelse af livets retfærdighed og hårfine logik, sålænge han har denne mentale indstilling, forstår han absolut ikke. Han kan derfor umuligt finde noget som helst særlig holdbart mentalt grundlag for højere idealer, moral eller mentalt lys.
Symbol af Martinus
Symbol 11
Livsmysteriets løsning