Livets Bog, bind 3
Et tilbageblik over de resultater, på hvilke det tiende grundfacit "udødelighed" er baseret
730. I afsnittet fra stykke 705 og frem til nærværende linjer i "Livets Bog" har vi dermed gennemgået så mange sider og foreteelser ved det levende væsens liv og fremtræden, at det er blevet synligt for os, at væsenets nuværende fysiske organisme kun udgør et enkelt brudstykke eller led i fuldkommengørelsen af en plan. At denne plan blev synlig igennem den omstændighed, at alle de levende væseners organismer hver især fremtræder som udtryk for et mere eller mindre fremskredent stadium eller trin i denne fuldkommengørelse, gør det til kendsgerning, at samme organisme ikke i nogen som helst retning fremtræder som en færdig foreteelse. Vi berørte, at der er væsener, hvis organismer er mere færdige, og væsener, hvis organismer er mindre færdige end vor egen, samtidig med, at der i hvert enkelt væsens bevidsthed som en fast faktor eksisterer en sum af ønsker, begær eller længsler, der tilhører et kredsløb af et sådant format, at det umuligt kan løbe sin line ud i den nuværende fysiske organismes eksistenstid og de pågældende ønsker eller begær blive tilfredsstillet. At der i væsenets mentalitet således eksisterer en serie af foreteelser, der er af et længere kredsløb end det, der kan opfyldes i dets nuværende organismes eksistenstid, gjorde det klart for os, at disse mentale foreteelser umuligt kunne være afhængige af denne eksistenstid, og at der således i samme levende væsens analyse forekommer noget, som eksisterer længere end dets nuværende fysiske organisme. I modsat fald måtte naturens skabelse eller hensigt her være det rene absolutte kaos, altså en foreteelse, der i absolut forstand er en umulighed i naturen. Men da vi allerede kendte analysen: "det treenige princip" og var indforstået med jeget og dets overbevidsthed, blev nærværende analyse kun en ny stadfæstelse af, at dette jeg med sin overbevidsthed er ganske hævet over eller uafhængigt af sin nuværende fysiske organismes eksistenstid. I kraft af denne erkendelse blev logikken i alle de ønsker og længsler, der ved organismens undergang ikke var blevet tilfredsstillet, således åbenbar. Når jeget er en evig realitet, er det kun selvfølgeligt, at der i dets overbevidsthed forekommer realiteter, der er baseret på langt længere sigt end det lille åremål af tid, den fysiske organisme repræsenterer. Og er det ikke netop det lange sigt, vi blev vidne til i udviklingsstigen? – Er denne ikke netop en synliggørelse af, at jeget skaber organisme efter organisme mere og mere fuldkommen, mere og mere tjenlig for en tiltagende højere og højere intellektuel bevidsthed? – Og hvad er mere logisk og i kontakt med naturens øvrige love, end at de mange ønsker, begær og længsler, der ikke kan tilfredsstilles i et enkelt jordliv, netop er beregnet på at kunne udlignes i nævnte lange sigt? – At dette lange sigt eksisterer, bliver til urokkelig kendsgerning igennem den foreteelse, at organismerne ikke fremtræder på nøjagtig samme trin, men at deres trin derimod tilsammen udtrykker den stigende skala for fuldkommenhed, vi kender som "udviklingsstigen". Denne ville være en total umulighed, hvis ikke der var noget i eller bag organismerne, der overlevede denne og kunne ønske eller begære netop denne tiltagning i fuldkommenhed, som udviklingsstigen repræsenterer eller er en opfyldelse af.
      At dette ønske om tiltagning i en eller anden art af fuldkommenhed er til stede i ethvert jordmenneske er også som tidligere nævnt forlængst blevet til kendsgerning. Hvilket normalt jordmenneske ønsker sit eget mentale fald, nedbrydning eller undergang? – Væsenernes ønsker stemmer således stærkt overens med den tiltagende fuldkommenhed, udviklingsstigen udtrykker. Men hvis jeget og overbevidstheden ikke eksisterede ud over den fysiske organismes eksistenstid, til hvilken nytte så den tiltagende udvikling og ønsket om at besidde den? – De "ny sjæle", som da måtte tage de efterfølgende forbedrede eller mere fuldkomne organismer i besiddelse, kan aldrig selv have ønsket denne forbedring af organismerne, da de jo ikke har levet før. Og de, der ønskede forbedringen, ville aldrig kunne få den glæde at opleve forbedringen, idet de jo gik under sammen med de fysiske organismer, i hvilke de var besjælet af nævnte ønske. At naturen ikke kan være ophav til et sådant kaos, har den forlængst stadfæstet igennem den hårfine logik og fuldkommenhed, den ellers overalt, i små såvel som store ting, har åbenbaret. Og vi kan derfor heller ikke følge denne høje logik uden ved at stadfæste genfødslen som en urokkelig realitet. Denne realitet gør altså de levende væseners oplevelse af livet til et evigt kredsløb, analogt med alle de andre kredsløb, af hvilke naturen udelukkende består.
      Igennem dette kredsløb giver livet altså adgang til alle normale ønskers tilfredsstillelse. Denne genfødsel eller opretholdelse af udødelighed udgør livsmysteriets tiende grundfacit.
Symbol af Martinus
Symbol 11
Livsmysteriets løsning