Livets Bog, bind 3
"Det relative syn" og "det absolutte syn". "Det kosmiske klarsyn"
819. Vi er dermed blevet vidne til forskellen mellem det "relative" syn og det "absolutte" syn. Medens det "relative" syn som før nævnt udgør erkendelsen af reaktionen af bevægelsers berøring med bevægelser, er det "absolutte" syn erkendelsen af "X'ets" eller jegets berøring med bevægelsen. Medens den første erkendelse: reaktionen af bevægelsers berøring med bevægelser, i sig selv kun udgør erkendelsen af bevægelse uden ophav, thi reaktionen af bevægelsers berøring med bevægelser kan i sig selv kun være en ny bevægelse, kan erkendelsen af reaktionen af jegets berøring med bevægelsen kun blive en erkendelse af "jeg" og "det", der tilsammen udgør åbenbaringen af, ikke alene "det skabte", men også "skaberen". Reaktionen af jegets eller "X'ets" berøring med bevægelsen vil således som modsætning til den "relative" erkendelse, der kun udtrykker bevægelsen i forhold til en anden bevægelse og derved gør erkendelsen til et blot og bart mål- og vægtfacit eller til en livløs ting, kun kunne eksistere som en helhedserkendelse, der udgør bevægelsen i forhold til det absolutte "faste punkt" eller jeget og derved fremtræder som en "livsytring". At se bevægelserne, hvilket vil sige: alle skabte ting som blot og bar materie, stof eller kraft, er altså et "relativt" syn. At se bevægelserne som "livsytringer", hvilket vil sige: som produkter af vilje, intelligens og dermed som åbenbaringer af et bagved eksisterende "noget, som er" eller det navnløse "X", er det "absolutte" syn. Og vi har her for os det syn, vi kalder "det kosmiske klarsyn". At have dette klarsyn er således det samme som at se tingene, som de evigt er, nemlig som "livsytringer". At se en hvilken som helst bevægelsesart, ligegyldigt om den fremtræder for os som materie, stof eller kraft, som udtryk for vilje og dermed for liv og bevidsthed, er at se – ikke "relativt", men "absolut".