823. Når en energi er "vendt" af et jeg, er den som nævnt blevet til en "livsytring". Men som læserne allerede ved, er det ikke alle af et jeg udførte "vendinger" af bevægelsen, jordmennesket kan se. Og der, hvor det ikke kan se denne "vending", kan det ikke betragte "bevægelsen" som "livsytring", men anser den for at være "opstået af sig selv". Det er på denne betragtning, den såkaldte "materialistiske" indstilling hos jordmennesket beror. Det er denne manglende synsevne, der betinger, at et væsen kan være umådelig intelligent uden at være intellektuel, ja, kan være både doktor og professor og samtidig stadig kulminere i den overtro, at tingene udenfor de erkendte livsformer bliver til af sig selv, at bevægelsen, stoffet, naturen er "døde" kræfter. Deres erkendelse er således i virkeligheden, om end ubevidst for dem selv, en tilbedelse af naturen som et hovedløst væsen, et dominerende lig, skønt de svælger i forskningen af dette "døde" væsens kolossale åbenbaringer af højintellektualitet, logik og skabevælde. De søger fuldstændig forgæves efter tilfældigheder, alt er strålende planmæssigt, alt er funktioner, der udfolder sig efter deres forudbestemte klokkeslet der, hvor forskeren eller jordmennesket ikke selv forhindrer det.
      Men disse materialismens "troende" og intellektualitetens "vantroende" væsener er nødsaget til at have denne indstilling, til de når op på så højt et trin i forskningen, at de kan få det fulde overblik over problemet og der blive vidne til, at alle de "døde" kræfter også er "jeg-vendte" energier, er "livsytringer" for levende væsener om end i helt andre formater end de mellemkosmiske, de selv hidtil har erkendt som de eneste eksisterende udtryk for liv. De vil i kraft af dette overblik gennemskue makrokosmos såvel som mikrokosmos og se, at disse hver især kun udgør en verden af de samme evige love, den samme hårfine logik og fuldkomne udfoldelse af vilje, manifestation og skabekraft som den, de selv er blevet autoriteter i at docere fra universiteters og læreanstalters talerstole. De vil se, at "alt er levende", "alt er logisk" og dermed nyttigt, kærligt og afslørende guddommelighed. De ser, at universet er tanke, bevidsthed og liv, og at dette liv udgør den Guddoms ånd eller bevidsthed, i hvilken vi alle leve, røres og ere. De vil erkende, at dette syn er det kosmiske klarsyn eller den sande oplevelse af den evige visdom.