931. Med hensyn til "undfangelse", da er den jo, som vi tidligere påviste, en "modtagelse" af energi, vibration eller kraft udefra. Men når den således er "modtagelse" af livsenergier udefra, må der ligeledes eksistere en "afsendelse" af nævnte energi. Og ligesom det levende væsen kan opleve kulmination af behagsfornemmelse igennem "modtagelsen" af energi udefra, således kan det også opleve kulminationen af glæde ved at afgive sine egne værdier eller kræfter til et andet væsen og indføre disse i dette væsens mentale og fysiske område. Og ligesom "modtagelsen" af de livgivende energier var en kulmination af behags- eller vellystfornemmelse, således er den energiafgivende eller afsendende akt ligeledes oplevelsen af livets eller universets største under. Ligesom det var kulminationen af lykke for den modtagende part at hvile i sin elskedes arme og mærke dette væsens liv og kraft gennemsyre sit indre, således er det også kulminationen af det højeste velvære at være den omfavnende part i den naturlige akt og lade al sin sympati indstrømme i et elsket væsens dybeste og lønligste legemlige og sjælelige terræner og områder og oplyse og varme disse med sin sjæls mest koncentrerede solskin, liv og glæde. Hvor i livet er en fornemmelse større end der, hvor den afgivende part mærker den modtagende parts åbning af sin ånds intimeste kanaler for gennemstrømning af hele hans væsen, liv og kraft? – Hvor er fornemmelsen af "at være ét" med et andet væsen fuldkomnere eller lykkeligere end i den guddommelige forening eller sammensmeltning af to væseners gensidigt attråede afgivelse og modtagelse af hinandens intimeste væsen? – Og hvor er "Guds billede efter hans lignelse" mere tilgængeligt for sanserne eller fuldkomnere manifesteret end netop i denne væsenernes sammensmeltning i gensidig kulminerende kærlighed? – Og må ikke alt mørke være umuligt i denne intime kærlighedsakts indre, på samme måde som natten er umulig på solen? – Kun der, hvor solens lysvæld kan lukkes ude, er natten suveræn. Og kun der, hvor kærligheden ikke afgives og ikke modtages, kan der være "gråd og tænders gnidsel". Der, hvor kærlighed kulminerer i afgivelse og modtagelse, kan kun paradiset, lykken og saligheden have til huse.
      Som vi har set, repræsenterer "undfangelse" ikke blot "modtagelse" af energi, men repræsenterer også en "afsendelse" eller "afgivelse" af energi. Denne "afgivelse" af energi vil vi her i "Livets Bog" udtrykke som "livssubstans nr. 8".