Livets Bog, bind 3
Partiskhed som årsag til forvanskningen af syndefaldsberetningen
977. Som vi her har set, er den virkelighed, der ligger bag "syndefaldets" historie, strålende lys. "Syndefaldet" er en forvansket fortælling om den virkelighedens teknik, hvormed Guddommen og dermed de levende væsener befordrer deres livs udødelighed eller bevidstheds evige eksistens. Denne forvanskning af fortællingen om selve udødelighedens teknik skyldes således fortællingens ophavs totale mættelse af mørket, hvorved samme ophav er blevet partisk for mørkets kontrast: lyset. Men en beretning eller analyse, der er partisk, kan hverken være sandhed eller retfærdighed. Thi partiskhed er et skjult lod på retfærdighedens vægtskål. Den camouflerer vægtskålenes ligevægts- eller tyngdepunkt til fordel for vejerens ønsker. Samme ligevægtspunkt udtrykker således ikke det, tingen i virkeligheden "vejer", men det, vejeren ønsker, tingen skal "veje". Vægten er falsk. Og en falsk vægt eller et falsk mål er usandhed og kan derfor ikke være retfærdigt. At de levende væsener derfor er ufrie væsener, bundne af usandhedens lænker i samme grad, som de er "partiske", bliver således her til åbenlys, urokkelig kendsgerning. Man må derfor i særlig grad undersøge overleverede beretninger, af hvilken art de så end er, før man accepterer sådanne, thi i samme grad, som deres ophav har været partiske i deres beretnings emne, vil deres beretning være camoufleret eller usand til fordel for denne partiskhed på bekostning af beretningens absolutte sandfærdighed eller retfærdighedsværdi.
      Da jordmenneskene nu i særlig grad er ved at være mættede af lysets første fase, altså den del af lyset de engang betragtede som den højeste attrå og var kolossalt hungrende efter, er de netop hungrende efter lysets sidste fase og derfor partiske for denne sidste fase. De er som følge heraf i tilsvarende grad ude af stand til at dømme upartisk angående det mentale lys. Deres partiskhed udgør et større eller mindre blindt eller skjult lod på deres retfærdighedsvægt. De overdriver og udsmykker alt til fordel for den fase af lyset, de nu begærer, og undervurderer og tilsmudser i tilsvarende grad alt vedrørende den fase af lyset, de er mættede af og derfor helst vil udfries af. At sådanne væsener i kraft af denne deres partiske indstilling i større eller mindre grad kolliderer med den virkelige sandhed bliver her synligt som selvfølgeligt. Den "virkelige sandhed" kan derfor umuligt findes eller opleves, før væsenet er totalt upartisk overfor alt og alle. Først da kan det være retfærdigt og dermed hundrede procents kærlig overfor hvad og hvem som helst.