Livets Bog, bind 3
Livssubstans nr. 46 – "Forførelsen" i paradisets have. Livssubstans nr. 47 – "Slangen", "djævelen" eller den første fases verdensgenløser
978. Alle beretningers retfærdighedsværdi beror således udelukkende på, i hvor høj grad de er upartiske. I samme grad, som de er partiske, er de usande og dermed uretfærdige. Med hensyn til de overleverede religiøse dogmer og beretninger er det let at se, at mange af disse er partiske for den fase af lyset, jordmenneskehedens udvikling fører hen imod. Beretningen om "syndefaldet" er således i overordentlig udstrakt grad farvet af partiskhed. Og dette er grunden til, at samme beretning, der, som vi før påpegede, i virkeligheden var en beretning om en i sin tid stor guddommelig velsignelse, ja, var verdensgenløsningens første fase, er blevet opfattet og udtrykt som "syndefaldet", ligesom den førende eller ledende kraft i denne velsignelse er opfattet og udtrykt som "forførelsen", samtidig med, at ophavet til denne "forførelse" er opfattet som "slangen", "djævelen" eller "den onde". I virkeligheden var denne "forførelse" en tilskyndelse eller vejledning, en inspiration for væsenerne til at begynde at overgå til den livsbetingende ny livsform eller materielle tilværelse. "Slangen" var således som nævnt væsenernes første verdensgenløser. Han befrugtede væsenerne med den ny tilværelses tankearter og den heraf følgende ny viljeføring, en tankebefrugtning og viljeføring, der stadig blev befordret og stimuleret af verdensgenløsere lige indtil væsenerne, således som det nu er tilfældet, blev overmættede af den ny livsform, og hvor samme tilværelse er blevet til "C-viden", automat- eller underbevidsthedsfunktioner*. Vi vil her kalde denne "forførelse" for "livssubstans nr. 46", og dens ophav "slangen", "djævelen" eller den første fases verdensgenløser for "livssubstans nr. 47".
 
____________
* "overbevidsthedsfunktioner" er rettet til "underbevidsthedsfunktioner" iht. manuskript.