Livets Bog, bind 3
Når Jesu ord, der er "kosmiske analyser", tilsløres og opfattes som timelige facitter
992. Det er de samme facitter, om hvilke Kristus siger: "Himmelen og jorden skulle forgå, men mine ord skulle ingenlunde forgå". Kristi ord, hvilket vil sige: hans forkyndelse, var jo næsten udelukkende "kosmiske analyser". Disse er ganske vist af efterlevende slægter med for stærk følelsesbetoning og for lidt intelligensbetoning eller med for stor partiskhed for den kommende verdensgenløsning blevet stærkt tilslørede. På grund af den for stærkt fremtrædende følelsesbetoning og en for lidt fremtrædende intelligensevne har nævnte slægter eller væsener kun evne til at forestille sig den kommende verdensgenløsning som en foreteelse, der netop passer ind i denne deres ufuldkomne bevidsthedstilstand eller bedømmelsesevne. De store kosmiske analyser fra Jesu læber, såsom: "Du skal elske din næste som dig selv, det er al lovens fylde", – "Dersom nogen giver dig et slag på din højre kind, så vend ham også den anden til!" – "Stik dit sværd i balgen! Thi alle de, som gribe til sværd, skulle omkomme ved sværd"! – "Elsker eders fjender, velsigner dem som eder forbande, gører dem godt, som eder hade, og beder for dem, som gøre eder skade og forfølge eder ..." osv., er blevet overdækkede af et tågeagtigt slør af overdrevent følelsesbetonede, men intelligensfattige forestillinger om "vredens Gud", der "hævner" og "straffer" alle væsener, som ikke "tror" på ham, med "gråd og tænders gnidsel" i et glødende "helvede", hvorfra man aldrig i al evighed kan udfries, når man en gang er kommet der. Ja, denne tilsløring er endog så fundamentalt fortættet, at selve kristendommens autoriserede præster undertiden velsigner både krigen, dens mordmaskiner og udøvere samtidig med, at de fortolker Guddommen som et væsen, der har fordret et uskyldigt væsens korsfæstelse eller lidelse som en betingelse for, at alle de skyldige, alle de ansvarlige kunne blive fri. Længere bort fra den absolutte sandhed og retfærdighed kan vel ingen eller intet være? – At en sådan opfattelse af virkeligheden eller en sådan indstilling til universets eller verdensaltets dybeste fundament eller livets ophav måtte føre til en "dommedag" for hver eneste, der har været ophav hertil, igennem hvilken de kunne blive overbeviste om deres store fejltagelse med hensyn til Guddommens bevidsthed og kærlighed og den herpå baserede absolutte sandhed, er naturligvis en selvfølge. Hvorledes skulle de ellers komme til kundskab om denne deres fejltagelse eller disharmoni med sandheden? – Verdensgenløserens ord eller fortolkning, som jo var den levende forkyndelse af sandheden, har de tilsløret eller camoufleret, så den er blevet i favør af deres ufuldkomne og dermed ukærlige tilværelse i stedet for at være i favøret af deres egen overvindelse af samme tilværelse eller deres mørke tendenser. I stedet for at indleve sig i Verdensgenløserens ord eller fortolkning af sandheden om, hvad de skal gøre for at blive "salige", har de søgt at skabe en lettere vej til denne lysets tilstand, en vej hvor de kommer helt uden om ansvaret for deres handlinger ved at læsse dette over på et væsen, som ikke har haft det mindste med disse handlinger at gøre og således ganske uskyldigt måtte gennemgå de af disse handlinger affødte forfølgelser og lidelser. At have en sådan ufuldkommen eller ufærdig retfærdighedssans til grundlag eller fundament for sin salighed eller sit kommende liv, er jo det samme som at bygge sin fremtidige skæbnes harmoni og lykke på det bare sand. Hvorledes tror man, samfundet ville se ud, hvis den samme opfattelse og praksis beherskede den almindelige juridiske retspleje? – Tænk, hvis det var kutyme, at man kunne lade uskyldige personer fængsle og afstraffe for de forbrydelser, man selv havde begået.