Livets Bog, bind 3
Livssubstans nr. 60 – Væsenets "evige liv"
999. Da alt, hvad der overhovedet kan ske i tilværelsen, det være sig manifestationen af krig eller fred, had eller kærlighed, kunst eller videnskab, naivitet eller højintellektualitet, eller det være sig skabelsen af klæder, huse, kraftmaskiner eller redskaber af en hvilken som helst art, ikke igennem noget som helst sprog, tale eller skrift, kosmisk set, kan udtrykkes at udgøre andet end netop "bevægelse 1's" berøring med "bevægelse 2", i kraft af hvilken "bevægelse 3" opstår, bliver disse tre "bevægelsesarter" tilsammen såvel som selve sproget et nyt urokkeligt bevis for, ikke alene et bevægelserne oplevende "nogets" eksistens, men også den evige beståen af denne eksistens. At "bevægelserne" bliver oplevede lader sig jo ikke benægte. Men når de bliver oplevede, må der også eksistere "noget", der oplever. Hvis dette "noget" ikke var et "fast punkt" eller en modsætning til "bevægelsen", var al konstatering af "bevægelse" en umulighed. Da konstatering af "bevægelse" er det samme som "oplevelsen af livet", ville der således ikke eksistere nogen som helst form for liv eller bevidsthed, hvis nævnte oplevende "noget" ikke eksisterede som det absolut "faste punkt", rent bortset fra at al perspektivdannelse ville være en umulighed. En evig død, hvilket i dette tilfælde i virkeligheden vil sige: et evigt "intet", ville eksistere der, hvor i dag verdensaltet gør alt til et uudsletteligt "noget". Med den kosmiske oplevelse af det "faste punkt" og "bevægelsen" bliver vi således vidne til, at det oplevende "noget" kun kan eksistere med en tilværelse, der aldrig kan have begyndt og ligeledes aldrig nogen sinde vil kunne ophøre. Og da det levende "noget" er det samme som "det levende væsen", bliver det således for den udviklede forsker her en kendsgerning, at ethvert levende væsen har en evig eksisterende tilværelse eller et absolut evigt liv. Dette evige liv vil vi her udtrykke som "livssubstans nr. 60".