Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1186

1186. Det materialistisk indstillede væsen er i henhold til ovennævnte således udelukket fra oplevelse eller sansning af den absolutte sandhed eller virkelighed. Men denne udelukkelse er jo netop betingelsen for skabelsen af forskning eller søgen efter sandheden. Og uden denne søgen ville sandheden aldrig nogen sinde kunne blive åbenbaret for ham som absolut selvoplevelse. Han ville således aldrig nogen sinde kunne blive en af de absolut højintellektuelle vise, men måtte evigt forblive på det primitive eller det enfoldige menneskes "troende" stadium. Og derfor vil enhver forsker således før eller senere ligesom læserne af "Livets Bog" her komme til at stå overfor at kunne se den allerede i livet oplevede virkelige sandhed funkle og stråle ud fra "Bibelens" og andre hellige skrifters bøger, blade og spalter. Den, der selv er sandhed, kan se sandheden, hvor den så end måtte vise sig udenfor ham selv. Det er dette princip, der gør Kristi ord til videnskabelig virkelighed der, hvor han blandt andet siger til Pilatus: "Hver den, som er af sandheden, hører min røst".

Forrige

Næste