Livets Bog, bind 4
Hvorfor dette, at tilhøre den ny kulturepokes pionerer, ikke er smertefrit
1256. Ja, at tilhøre dem, der er i forreste linje i vandringen ud af "flokkens", almenhedens eller samfundets gamle overtroiske, men autoriserede traditioner og vedtagne love om "skik og brug", om hvad man bør tro og tænke, om hvad man bør sige og gøre i den og den situation, er ikke altid smertefrit. Men det er ikke så mærkeligt. Det er udelukkende pionererne, der må anlægge "flokkens" fremtidige mentale vej. Det er dem, der må fjerne overtroens stærke forsteninger og klippeblokke og bane vej igennem årtusinders hævdvundne traditioner, skik og brug. Det er dem, der må være genstand for den uvidende "floks" snæversyn og den heraf affødte indignation og onde eller ukærlige kritik, had og forfølgelse. Men takket være de ypperste af disse væseners væren ét med den guddommelige vilje eller fremtidsplan, med hensyn til "flokken" eller almenheden, og den heraf affødte totale uafhængighed af andre væseners snæversyn og forfølgelse, fører de "flokkens" vej støt og sikkert ud over alle hindringer, fremad og opad mod de sollyse tinder, hvorfra man, "ét med Faderen", har den fulde udsigt over livets panorama, himmeriges rige, er ét med evigheden, uendeligheden og almagten.