Livets Bog, bind 4
Hvorfor jordmenneskehedens stater eller nationer befinder sig i kapløb om at stopfodre "krigen" med de mest raffinerede, dræbende, tekniske og kemiske våben
1372. Nu vil man måske hævde, at "krigen" ikke er noget "levende væsen" og derfor som en død ting dog må have de levende væsener til ophav og bestemmende herre. Ja, det er rigtigt, at "krigen" i sig selv ikke er noget "levende væsen", men denne omstændighed forhindrer ikke "krigen" i at være et "onde" for menneskeheden. At den er et "onde", jordmenneskene absolut ikke har magt over, er jo en altfor dominerende kendsgerning til ikke at skulle accepteres. At menneskene i en så udstrakt grad stopfodrer selve "krigen" med raffinerede forbedringer i dens evne til at lemlæste, myrde og dræbe, viser jo deres grænseløse uvidenhed, naivitet og hjælpeløshed overfor det al menneskelig kultur ødelæggende eller tilintetgørende "onde", som "krigen" er. Det er ikke så mærkeligt, at hele den jordmenneskelige mentalitet i virkeligheden er koncentreret på at bekæmpe "krigen", men jordmenneskene forstår bare ikke, at man ikke kan slukke ild med ild. De tror fuldt og fast på, at de kan udrydde "krigen" med "krigen". Og det er i kraft af denne tro, at alle de forskellige grupper, nationer eller stater indenfor jordmenneskeheden befinder sig i et sandt kapløb om at skaffe sig de mest geniale, virkningsfulde, bloddryppende og altudslettende våben, apparater og kemikalier. De forstår slet ikke, at dette kapløb bliver en fart hen imod deres egen undergang, hvis det får lov til at fortsætte.