Livets Bog, bind 4
"Adam" og "Eva" i "paradisets have" kendte ikke det kosmiske lys, deres væremåde repræsenterede
1545. I lyset eller "paradisets have" kendte "Adam" og "Eva" jo kun til lyset. Og denne kundskab var forlængst omsat til en så dominerende vanebevidsthed, "C-viden" eller automatfunktion, at den kun i en ganske lille elementær tilstand endnu forefandtes i deres vågne dagsbevidsthed. De levede i lyset eller med andre ord, de manifesterede opfyldelsen af kærlighedsloven totalt, men vidste altså ikke hvorfor de gjorde det. De vidste således ikke, at der eksisterede en tilværelsesform fuldstændigt baseret på overtrædelse af den samme lov og dermed udgjorde den totale modsætning til deres egen væremåde. Deres "kosmiske bevidsthed", tilegnet i et tidligere spiralkredsløb, var jo i det væsentligste forlængst overgået fra deres dagsbevidsthed til deres natbevidsthed, omdannet til "instinkt", der da var deres eneste fundament for overholdelse af livsloven. Rent dagsbevidst kendte de altså ikke det kosmiske lys, de i virkeligheden i deres væremåde repræsenterede, og mørket eller den dyriske, dræbende livsform "ukærligheden" var ikke blot fjernet fra deres dagsbevidsthed, men var også totalt udgået af deres væremåde. Den havde jo forlængst i en tidligere spiral måttet vige pladsen for lysets indtrængen i deres daværende fysiske dagsbevidsthed til fordel for deres ligeledes på daværende tidspunkt begyndende "kosmiske bevidsthed", altså den bevidsthed, der i deres nuværende "paradisets have" var blevet til "C-viden", automat- eller instinktfunktion. "Adam" og "Eva" var således uden nogen realistisk vågen dagsbevidst kundskab om "mørket" eller "den kosmiske død" og havde ligeledes på en måde næsten udlevet deres kundskab om livet. De var faktisk kun en samling kosmisk energi, kosmisk stof, samlet om et jeg, der ikke ved vågen dagsbevidsthed, men derimod ved deres "instinkt" levede i lyset.
Symbol af Martinus
Symbol 12
Livet og døden