Livets Bog, bind 4
Et tilbageblik over hvorledes kredsløbet bevirker væsenets skiftende oplevelse af lys og mørke, af liv og død, af ånd og materie
1573. Vi har hermed løftet en lille flig af fremtidens slør til side og set noget af den organiske struktur og dens virkninger, der er en livsbetingende kontrast til den organiske struktur, der førte Adam og Eva ud af paradisets have til det dræbende princips regioner, til oplevelsen af dette, at "dø døden" eller til livet uden bevidsthed om deres egen høje kosmiske identitet med evigheden og Guddommen som tidens og rummets Herre. Vi har hermed fået et foreløbigt indblik i den totale organfunktion, der bevirker spiralkredsløbet og forvandler de levende væseners sanseevne, således at dens ophav skiftevis oplever nævnte kredsløb som lys, som "himmeriges rige", som den allerhøjeste fred, lykke og glæde, og som mørke, som "helvede", som den allerstørste ufred, ulykke og livslede. Denne organiske struktur bringer altså det levende væsen til at nyde af "kundskabens træ", så det fra sin åndelige, frigjorte tilstand i paradiset eller de overfysiske verdener mere og mere "indvikler" sig i fysisk materie for tilsidst helt at være mentalt begravet i denne materie. Denne begravelse betyder så igen, at det hverken kan se Guddommen, kosmos eller sit eget jeg som identisk med et evigt liv. Dernæst bringer denne organiske natur igen individet til at "udvikle" sig af denne materie. Alt eftersom det bliver mættet af fysiske kundskaber og fysisk kunnen, opstår det igen fra den fysiske materie til ånd, til en stråleformig tilværelse, frigjort af den fysiske materies tyngde. Ja, det hæver sig helt op til at se sig selv overleve både tiden og rummet og oplever dermed fornemmelsen af sig selv som værende "ét med Faderen", Guddommen eller livets Herre.
Symbol af Martinus
Symbol 12
Livet og døden