Livets Bog, bind 5
Loven for kredsløbet eller hvad livet ville være, hvis der ikke eksisterede begær og tilfredsstillelse af begær
1689. Som vi allerede gennem tidligere analyser ved, er loven for kredsløbet denne, at grundenergierne og dermed de forskellige livsoplevelsesformer bevæger sig i en rytme fra en kulminerende til en latent tilstand og derfra tilbage igen imod en kulminationsudfoldelse og således fortsættende. Denne latente tilstand er livsoplevelsens minimum, medens kulminationen er dens maksimum. Der er således et evigt eksisterende princip, der betinger en fastsættelse af livsoplevelsens struktur, betinger at livet ikke kan overskride en særlig bestemt udfoldelsestilstand, ligesom det heller ikke kan tvinges ned til et totalt ophør. Hvis ikke disse to betingelser var til stede, ville livet hverken kunne blive sult eller mættelse, hvilket igen vil sige, at det hverken kan blive begær eller tilfredsstillelse, hverken interesse eller ligegyldighed. Denne spiralkredsløbets rytme, der betinger livsoplevelsens bevægelse mellem de to yderpoler, maksimum og minimum eller den lovmæssige mindste- og størsteudfoldelse, er altså i virkeligheden fundamentet for al kontrastdannelse og dermed fundamentet for skabelsen af enhver form for sansning eller livsoplevelse. Hvis ikke der var et begær til at befordre livsoplevelsens vækst imod en stedse stigende højde, hvad skulle så befordre denne vækst eller udvikling? – Og hvis ikke der netop var en mættelse, der kunne standse denne udvikling og afføde begæret efter en modsætning, hvordan skulle ønsker og begær da kunne blive tilfredsstillet? – Og hvis ønsker og begær og disses tilfredsstillelse ikke eksisterede, hvad ville livet da være? – Det ville udelukkende kun kunne være et evigt eksisterende umanifesteret og uoplevet "noget, som er". En absolut dødsstilhed ville ruge der, hvor alverden eller universet nu funkler og stråler.