Livets Bog, bind 5
Et tilbageblik over de forskellige væseners moral og amoral i og udenfor ægteskabet
1830. I henhold til, hvad vi her har set, er det således ikke en stagneret udvikling eller tilbagegang i moral, der er hovedårsagen til hele den store ægteskabelige misere, men derimod en fundamental degeneration af selve det dyriske parringsprincip i det jordiske menneske, der gør sig gældende. Ophavene til de moralske brist, vi så med hensyn til den jordmenneskelige parrings- eller ægteskabstilstand, var i meget stor udstrækning væsener, som udenfor det ægteskabelige viste sig at være fremragende udviklet. Mange af disse var intellektuelle væsener, der ydede genial kunst eller havde stor position i skabelsen af mange andre kulturelle formål, mod hvilke de udviste stor trofasthed, energi og selvopofrelse. Indenfor disse væseners område findes et langt større antal personer, der rent bortset fra deres ægteskabelige misere eller degeneration yder samfundets kulturelle foreteelser og opbygning en sympati og opofrelse, de tidligere omtalte "rigtige mandfolk" og tilsvarende "rigtige kvindfolk", hvilket vil sige: de endnu robuste, maskuline mænd og tilsvarende robuste, feminine kvinder, umuligt er i stand til at yde. Disse sidstnævnte væsener af begge køn er netop udenfor deres parringsfølelse eller indstilling til det modsatte køn kun i stand til at føle antipati og skinsyge. De er krigerisk eller fjendtlig indstillet overfor enhver, der hæmmer eller krydser deres private selviske begærs tilfredsstillelse. At ofre sig for staten og samfundet er tanker og forestillinger, som kun de færreste af disse væsener er i stand til at danne sig. Derimod kan de mindre udviklede ofre sig meget for det modsatte køn. Ja, de viger end ikke tilbage for at røve og plyndre, myrde og dræbe, hvis de finder det nødvendigt i situationer, hvor det gælder om at erobre og tækkes nævnte køn. For disse væsener gælder det, når de da ikke er nået frem til det intellektuelle stadium, hvor de har udviklet sig til den kulmination i selviskhed, der afføder gangstermentalitet, og i hvilken der hverken er moralsk følelse, sympati eller hjertevarme, når det gælder deres kulminerende selviske begærs tilfredsstillelse, at parrings- eller samlivstilstanden endnu i stor udstrækning er fundamental og stabil. Her eksisterer endnu ægteskabelig trofasthed og lykke i det kønslige samliv. Men til gengæld er trofastheden og sympatien så meget desto mindre, når det drejer sig om forhold udenfor dette samliv, hvilket vil sige i forholdet til medvæsenerne. Her kan de godt være amoralske, selv om de naturligvis ikke ligefrem kan måle sig med gangsterne eller andre intelligente, men amoralske væsener.