1857. Hvis et normalt seksuelt barn således bliver forført til en medvirkning i et seksuelt forhold til et væsen af sit eget køn, bliver der i dets bevidsthed indført et tankeobjekt, der skaber en overordentlig stærk aktivitet. Barnet spekulerer mere og mere over dette nyvakte seksuelle samkvem. Og denne overdrevne tankeaktivitet kan igen blive af en så vedholdende og dybtgående natur, at der foreløbig opstår en forbindelse mellem dets vågne dagsbevidsthed og dets modsatte pols struktur, som jo er sædet for det forførte barns endnu skjulte og ubevidste modsatte køn og tendens. Men ved den forstærkede tankeaktivitet med billedet eller erindringen om den kunstige seksuelle udløsning, der i heldigste tilfælde trods alt var en nydelse, afføder den i barnet et voksende begær efter en gentagelse. Da barnet i sin umodne alder står i nærmere intim kontakt med kammeraterne af sit eget køn end med væsenerne af modsat køn, bliver der ikke nogen lang vej fra erindringsbilledet af den kunstige seksuelle nydelse til dannelsen af et nyt billede, udtrykkende begæret efter en gentagelse af den kunstige seksuelle akt, men med en af kammeraterne af sit eget køn, som det i forvejen beundrer og føler særlig sympati eller venskab for. Begæret får stadig næring. Og før eller senere skal det nok lykkes barnet at opnå det kunstige seksuelle samkvem. Og dermed er barnets naturlige indstilling til det modsatte køn således blevet trængt i baggrunden, er blevet overskygget og hæmmet af den kunstige indstilling, på samme måde som en nytteplante kan blive overskygget og hæmmet i sin udvikling af en ukrudtsplante. Og uden at barnet tænker over det, er det dermed allerede inde i en altfor stærk seksuel aktivitet, der naturligvis ligesom alle andre abnorme foreteelser kolliderer med de naturlige eller normale forhold og derved skaber større eller mindre lidelsesprocesser for sit ophav.
Tilbage til forsiden
Forrige